DetKongeligeOpfostringhus_18877-86
12 E fte r saaledes kort at have set, hvorledes der andet Steds er en S træben efter a t gjøre Skolen kon fessions-eller religionsløs, pa a trænge r sig ganske n a tu r ligt det Spørgsmaal, om denne Stræben nogen Steds h a r medført det tilsigtede Resultat at forene anderledes troende og gjøre dem mere fordragelige, om en saadan Skoleordning da i Virkeligheden h a r været til Gavn for Folkene og havt en saa heldbringende Indflydelse paa dets aandelige Udvikling, a t man h a r fundet sig vel derved, og at vi h e r hjemme bør ile med at indslaa denne Vej. Hertil ma a ubetinget svares Nej. Det vilde være saa meget mere ubetimeligt for os a t ind føre en saadan Ordning, da de givne ydre Forhold jo aldeles ikke paa nogen Maade nødvendiggjøre det, idet om trent 99 °/o af Befolkningen høre til Folkekirken; i Kjøbenhavn, hvor Befolkningen er stæ rke st konfessio n elt blandet høre kun 2 ,3 °/o af alle skolepligtige Børn til andre Trossamfund end Folkekirken. Vor Lovgivning er saa liberal, at der ikke kan være Tale om, at der paalægges Samvittighederne nogen Tvang; vi have he r i Landet, det kan ikke nok som fastslaas, ikke Skoletvang, menUndervisningstvang; d aFo ræ ld rene liave Re t til at lade deres Børn undervise, hvor o g a f hvem de ville — uden for Kjøbenhavn er Undervis ningen fri Næring — enten ved at oprette F riskoler eller ved privat Undervisning, na a r blot Børnene naa Folkeskolens Lavmaal af Kundskaber. Børn af Folke kirken, som ikke gaa i den offentlige Skole, men efter Lov af 2/s 55 inkaides til Prøve, ere aldeles fritagne for Prøve i Religion, der under Bibelhistorie indbefattet, naar de fremlægge Attest, fra en Sognepræst eller r e
Made with FlippingBook