DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

6 ene med sin Tro, men maa tilhøre e t Samfund, en Menighed og kommer saaledes naturlig til at slutte sig til en Konfession, hvis Opfattelse i Lære, Liv, Tro og Kultus den Menighed erkjender for sin, til hvilken han hører. En konfessionsløs troende er kun en Abstraktion, et Tankeexperiment, men saa er ogsaa en konfessionsløs Skole en Abstraktion (jvfr. Lu thrt.: Moderne Ve rden sanskuelser IV. 71). Thi ét af to, enten er Læreren religiøs indifferent, og da er han ikke konfessions- men religionsløs og hans Undervisning vil blive stemp let deraf; eller ogsaa er Læreren en troende kristen, og da vil han føre sin religiøs-konfessionelle Overbevisning med ind i Skolen, den kan han ikke holde tilbage, den vil give sig til kjende i hans Undervisning og i hele hans Op­ træden. Man kan saa „rense" Læse- og Lærebøger, saa meget man vil, den konfessionelle Overbevisning vil komme frem og kunne give Anstød, selv om Læreren ikke ha r med Religionsundervisningen at gjøre. K risten ­ dommen er en stærk Livsmagt, der sæ tte r sit Mærke i hele et Menneskes Fæ rd ; sin religiøse Overbevisning fører man med sig i al sin Gjerning, den kan ikke aflægges eller iføres, som man tage r sin Overfrakke af eller paa ved Skoletidens Begyndelse og Slutning. De t vilde f. Ex. blive en underlig Undervisning i Historie, n a a r alt skulde fjernes, som kunde give konfessionelle Anstød, Hvordan en troende Læ re r kan virke i en konfessionsløs Skole, hvor han hvert Øieblik maa føre en Kamp med sig selv for at holde sin religiøse Over­ bevisning tilbage, hvor han arbejder unde r T rykket af at maatte forholde Børnene det bedste, er mig en