DetKongeligeHofTheater

— 26 — Adgang fra Buegangene end de gamle Vindeltrapper, thi »dersom der udbrød Ild, var Tilskuerne ikke uden Fare«. Det var ikke til den danske Scenekunsts Fremme, at Christian den Ottende ydede de c. 19.000 Rdlr., som Om­ bygningen kostede. Hensigten var at skaffe den italienske Opera, der begyndte sin gloriøse Virksomhed paa Vester­ bro, et smagfuldt Lokale. Understøttet af Kongen og be­ undret af det gode Selskab fordrejede Truppen i den følgende Tid Kjøbenhavnernes Hoveder med Donizettis Operaer. Den Popularitet, som ikke timedes Christian den Syvendes Italienere, opnaaede Christian den Otten­ des Kammersangere i altfor høj Grad. Alle kappedes om at vise dem Opmærksomhed; Tenoren Rossi kunde ikke gaa i Fred paa Gaden for enthousiastiske Tilbederinder, Byens fornemme Damer studerede Italiensk og aflagde Visit hos Truppens Primadonna, Signora Forconi. Det nyttede ikke, at Direktionen paa Kongens Nytorv advarede Ministeriet mod at støtte Mængdens Tilbøjelighed »saavel for det Nye og Fremmede, som for det, der har sin eneste Interesse i en stærk udvortes Effect«, og det hjalp heller ikke, at den erklærede, at Italienerne »svæk­ kede Publicums Interesse for højere dramatiske Kunst- Præstationer og formindskede Søgningen til det Konge­ lige Theaters Forestillinger«. I Offentlighedens Bevidst­ hed var de fremmede Sangere Repræsentanter for Kun­ stens solrige Vidunderland, hvis Skønhed Bournonville nylig havde skildret i »Napoli«, og hvor Thorvaldsen havde skabt sin Verdensberømmelse. Virkningsfulde Slag mod Manien kunde ikke rettes gennem officielle Skri­ velser, men ved at optage en Konkurrence og ved at paa-