DetKjøbenhavnskeKommunitetsHistorieIKortOversigt

65

overlade til en Frihed, der ikke altid har det bedste Udfald. Som Grundsætning for Stiftelsens Virksomhed udtalte- Fundatsen derhos, at „det er bedre, at Nogle faa en skikkelig Hjælp, end at Mange nyde altfor Lidet“ , ligesom den endelig udtrykkelig erklærede, at Enhver, der var udnævnt, til Kommunitets-Alumnus, saavidt muligt tillige skulde have Bolig paa Regensen, uden at dertil behøvedes særlig Udnævnelse, og derved fuldstændig hævdede denne Stiftelses Karakter som blot Tilbehør til Kommunitetet. 19. imødekom de Reformforslag, der vare fremkomne under den ovenfor antydede forudgaaende offenlige Drøftelse af Kommunitetets Anliggender, var dette derimod ikke Til­ fældet med Hensyn til Spørgsmaalet om Stiftelsens Be­ s tyre lse, som Oppositionen havde ønsket fratagen det theologiske Fakultet. Fundatsen gav tverimod det Ene­ herredømme, som dette længe faktisk havde udøvet over Kommunitetet, en utvivlsom retlig Hjemmel, idet Fakultetet „uden i nogen Maade at dependere af eller staa i Konnexion med Consistorio “ skulde styre Stiftelsens Anliggender og derfor ogsaa have Adgang til i disse umiddelbart at hen­ vende sig til Kongen. Derimod forandredes den Maader hvorpaa Fakultetet hidtil havde besørget Tilsynet med Stiftelsen, idet de theologiske Professorer herefter ligelig skulde fordele de 12 Borde paa Klosteret imellem sig og hver især stadig fungere som Inspektor ved sine egne Borde. I Henseende til de nye Klosterøvelser skete der dog en Undtagelse fra Reglen om Fakultetets Eneraadighed, idet der til at føre det øverste Tilsyn med disse anordnedes en

Medens Fundatsen ellers i mange Punkter