DetKjøbenhavnskeKommunitetsHistorieIKortOversigt

14

Nærmest op til Spisesalen havde økonomen sin Bolig, og Besten af Længen ud til Nørregade med Undtagelse af den nordligste Del, der i alt Fald senere ses at have været lejet ud til forskjelligt Brug, indtoges af Køkken, Bryggersv Kornloft m. m., medens Staldbygning og Slagterhus vendte ud til Skidenstræde. 3 . Efter dette Blik paa den Bygning, til hvilken Kommunitetets Virksomhed var knyttet, skal der gjøres Kede for Stiftelsens Organisation i det ældste Tidsrum af dens Tilværelse, og vi vende os da først til Spørgsmaalet om, hvem B e s t y r e l s e n af Stiftelsen tilkom. Frederik II.S Fundats var i sine Bestemmelser om dette Punkt ikke saa klar og tydelig, at Tvivl jo kunde rejses, om det end er aabenbart, at der tildeltes d e t t h e o l o g i s k e F a k u l t e t en sær fremtrædende Plads i saa Henseende. Utvivlsomt er det nemlig, at dette skulde have Ret til uafhængig at udnævne Stiftelsens Alumner, men iøvrigt synes Meningen at have været, at Fakultetet skulde dele Magten med K o n s i s t o r i u m eller dettes nærmeste Repræsentanter, Universitetets Rektor og det filosofiske Fakultets Dekanus, under Overtilsyn af Rigshofmesteren og den kongelige Kansler, der efter hine Myndigheders Indstilling skulde foredrage indtræffende van­ skelige Tilfælde for Kongen. A t Forholdene virkelig skulde opfattes saaledes, bestyrkes ogsaa ved tvende Kongebreve af 1 574 og 159 3, der tilholdt Rektor, Dekanus og menige Professorer at fore Tilsyn med Alumnernes Lærdom og øvrige Forhold, ligesom det ogsaa i en lang Aarrække var Reglen, at Regeringens Udfærdigelser om Kommunitetets Anliggender stiledes til „de Højlærde (o: det theologiske