DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby
gamle Indfatninger af Volde, Bastioner og Grave saa nogenlunde i Behold, omend Udenværkerne er bleven stærkt beskaarne (Afb. 63— 68). Kastellet fik sin endelige Form af Henrik Ruse først i 1660erne, umid delbart efter Københavns Belejring, som et femkantet bastionært Anlæg med »den lange Lin ie« ud mod Sundet. Kastellet er det concentrerede, sluttede Fortificationsanlæg — Modstykket til Christianshavns Volds Længdeanlæg, men i sin Art et pragtfuldt Stykke Militærarkitektur, hvis Portanlæg er yp perlig Bygningskunst. De stærke brede Former og skarpe Linier i et saadant Kastelsanlæg er ganske vist nu meget mildnede af Bevoksningen, men i den bladløse Aarstid tegner dets rent militære Karakter sig endnu tydeligt for Blikket. Og dette Voldanlæg skærmer den lille Soldaterby, hvis Anlægs- form — Byplan — i det væsentlige er Henrik Ruses, omend kun lidt af Bygningerne stammer fra hans Tid. Soldaterbyen er et oplagt Barokanlæg, komponeret over to Akser: Gaden mellem Portene og, vinkelret paa den, Aksen mellem Kirken (oprindelig skulde her have ligget et Slot) og Kom mandantboligen (oprindelig skulde her have ligget en Kirke) — begge Byg værker afsluttende den aabne Plads, hver til sin Side. Vel har nyere Byg ninger ogsaa her grebet forstyrrende ind i den ældre Bebyggelse, der næsten er helt fra 18. Aarh., men de gamle »Stokkes« morsomme provinsielle Byg- ningstype og den lange Gades Forløb under monumentale Porte med ma leriske Vagtpavilloner — alt dette hører kun hjemme i en Soldaterby og er et ægte Stykke militær Bygningskunst. Selve Pladsen er relativ stor i For hold til Bygningernes Højde, men typisk for lignende Soldaterbyer andet steds i 17. Aarh.; Vægge i almindelig Forstand mangler, fordi Sidebygningerne vender Gavlene mod Pladsen. Men saadan kan en Plads altsaa ogsaa ud formes, omend med en helt anden Virkning end den sædvanlige.
Made with FlippingBook