DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

8(5

bygninger i samme Manér, spredt ud over hele Byen, føler man her, at denne Art af Facader er født under lysere Himmelstrøg og at de kun rigtig kom­ mer til deres Ret, naar Lys og Skygge faar Lov til at spille deres betagende Spil henover de graa Vægge. Saa levende og klart udtalt er Rythmen i Amalienborg Plads, forstærket ved Væggenes Given Plads for de 4 Gadeindløb og ved Betoningen af de to Diagonalakser, at man tidlig forstod Værdien af, at disse Aksers fælles Skæringspunkt blev markeret paa tydelig Vis. Her vilde et stort Monument af en eller anden Art virke som det rolige, letopfattelige Midtpunkt. Og Monumentet blev Sallys Rytterstatue af Bydelens Skaber, Frederik V , korrekt efter Anlægets Idé anbragt i Frederiksgades Retning, vendt imod Hoved­ aksens Tyngdepunkt, Kuppelkirken. Med denne Statue af Mand og Hest paa høj Sokkel fik Pladsen — og paa en vis Maade hele Kvarteret — sin naturlige Fuldendelse. Senere kom Harsdorffs Kolonnade til — oprindelig opført som Festdekoration og derfor kun i Træ. Forsaavidt er Kolonnaden — vore køben­ havnske Propylæer — lagt ind i Amaliegadeaksen, overflødig, set fra selve Pladsen. Naar den alligevel er os uundværlig, ligger det dels i dens Egen­ skønhed og dels i dens store bybygningsmæssige Værdi som Afslutning for Amaliegade, med det smukke Vue ind til Rytterstatuen bagved, der ind­ rammes saa dekorativt af Kolonnadens Søjler. Baade herved og ved sin stilfulde Rococo- og Empirebebyggelse bliver denne Del af Amaliegade som en Via Thriumphalis ind til den straalende skønne Amalienborg Plads. Allerede Gadens Udløb fra St. Annæ Plads giver Optakten; Hjørnerne mod Pladsen markeres af to gode Palæer, det nu helt ombyggede v. Ostenske Palæ paa venstre Haand og det Jegindske paa højre Flaand. A f den Ensartethed i Byggemaade, der allerede fra første Færd var til­ sigtet i Frederiksstaden og som det tidligt blev overladt Eigtved at tage sig af, er der endnu lykkelige Spor i Kvarterets Gader. Den Regularitet, der var saa stærkt gennemført paa Centralpladsen, skulde føres videre, saavidt det lod sig gøre. Ensartethed i Bebyggelse var jo et gammelt Krav helt fra Re- naissancens Dage — som ogsaa Nyboder viser det. Kravet blev dog for­ stærket i Baroktiden. Ved Kongens Nytorv havde det ikke kunnet gennem­ føres; end mindre i de ældre Dele af Ny-København og i de Kvarterer, der opførtes efter Branden 1728. Magtmidlerne slog ikke til. Men i Frederiks­ staden — i 18. Aarh.’s Midte — blev Kravet ret nøje gennemført. Da var det dertil nødvendige Embedsmaskineri bedre i Orden som ogsaa senere, da store Dele af Byen skulde genopføres efter Branden 1795. Og i Midten af 18. Aarh. havde man bl. a. til sin Raadighed ingen mindre end Eigtved, By­ planens Skaber og Centralpladsens egentlige Arkitekt. Det siger sig selv, at der for Frederiksstaden var udarbejdet et, endda ret snævert, Byggereglement. Det bærende Princip for Frederiksstaden som kunstnerisk behersket By­ organisme er Datidens. Hver Karré skulde behandles som en samlet Blok,