DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

61

A fb . y 1 . Kongens Nytorv, set mod Bredgade. Stadsarkitekten fot.

paa at skabe en virkelig Pladskunst i Danmark, idet dog med Hæder skal nævnes Christian IV ’s Arbejde med Gammeltorvs Pladsmuligheder. Først havde man tænkt paa at føre den allerede 1669 projekterede Nyhavn Kanal hen foran Charlottenborg og lade den fortsætte i Holmens Kanal. Det blev heldigvis opgivet. Imidlertid fik Ingeniøren Gotfred Hofmann 1680 Ordre til at udarbejde en Plan. Paa det efterhaanden brolagte Torv udsparedes i Midten en oval Plads, der udfyldte næsten hele Torvet, med 4 retvinklede Fremspring markerende Torvets Hovedakser. Denne Plads »Krindsen« skulde beplantes, altsammen »til Stadens Zirat og deres Fornøjelse, som Huse og Gaarde der sammesteds ejer.« 1< 588 satte Kongen Kronen paa Værket ved at rejse — sin egen — af TAmoureux udarbejdede Rytterstatue, omgivet af symbolske Figurer. Denne Statue i Centrum a f det beplantede Anlæg blev, hvad den er den Dag i Dag , det midtsamlende Fælles, der holder sammen paa det hele Torv. Det 17de Aarhundrede, Barokkens Aarhundrede, havde her handlet ud fra sit Ideal — ogsaa i den store Kunst: Centralisation og Orden. Man havde fulgt det mest autoritære Forbillede og gjort som Michel Angelo, da han opstillede Marc Aurels Rytterstatue midt paa Kapitolpladsen i Rom. Det stod imidlertid Tiden og dens Mænd klart, at til monumental Plads­ kunst hørte ogsaa Indfatning af Pladsen med en ensartet Bebyggelse og helst med monumentale Bygninger. Man haabede, at Rigets Stormænd her vilde opføre sig statelige »Hoteller«. Det skete ogsaa, omend ingenlunde i det