DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

34 i Københavns gamle Klosterkvarter. Umiddelbart Nord for Helligaandsbrødrenes Boliger og Kirke laa Graabrødrenes paa og omkring nuværende Graabrødre- torv, med Kirken ud mod Skindergade. De to Klostre vendte saaledes Ryggen mod hinanden! Mægtigt fyldte de to Stiftelser op i Datidens København med Grunde, der strakte sig helt hen imod Købmagergade. Men tilbage til Amagertorv! Der er talt om den overraskende Maade, hvorpaa Helligaandskirken med Omgivelser pludselig træder frem for vort Øje. Og dette gælder ikke mindst, naar man kommer fra Østergadesiden, idet Niels Hemmingsensgade er bebygget ind mod Kirkepladsen og denne Be­ byggelse virker som en Skærm. Forøvrigt har der i svundne Tider ligget Byg­ ninger ogsaa ud mod Amagertorv. Sandt nok — man kunde tænke sig bele Kirkepladsen frilagt ud mod Amagertorv, men dette er i og for sig ikke særlig paakrævet. Kun Udsigten til Bagsiden af disse Ejendomme er skæm- mende, selvom Træerne i nogen Grad mildner Indtrykket. Som det ogsaa har været foreslaaet, burde en med let Haand foretagen Tilpasning snarest gennemføres, saa det altfor baggaardsagtige helt forsvandt. Er det paa dette Stykke af Amagertorv meget naturligt Helligaandskirken med Omgivelser, der fængsler mest, har Kirken dog en Genbo paa den anden Side af Gaden, der fortjener at man ikke gaar den ligegyldig forbi. Thi ogsaa den markerer denne Del af Strøget som arkitektonisk interessant. Det er Amagertorv Nr. 29, tidligere »Brødrene Petersens Jomfrukloster«, et af HarsdorfFs noble Værker, pietetsfuldt istandsat af nuværende Ejer. Vimmelskaftets fornøjelige knækkede Sving førte i fordums Tid Færd­ selen videre ad Skovbogade og Skindergade, langs Gammeltorvs nordre Hus­ række og videre ad Vestergade. Denne gamle Færdselsaare var igen et Minde om hin fjærne Tid, da GI. Torv strakte sig helt hen til og med Skovbogade. Som alt nævnt sygnede denne Trafikvej hen, da Nygade var bleven gennem­ brudt i 1680erne og Frederiksberggade efter 1728. Begge disse Gader er trukne lige igennem, og begge er uden Særpræg — saa godt som helt ombyggede i den nyere Tid. Hele dette vestlige Parti af Strøget har forøvrigt ringe arkitektonisk og bybygningsmæssig Interesse og — udover et Kig mod Frue Kirkes Taarn gennem Skovbogade — kun Dobbelttorvet, GL- og Nytorv, at byde paa. Om dette Dobbelttorvs pladsmæssige og arkitektoniske Værdier er allerede talt, men det har dog for den, der følger den tværgaaende Færdsel, en tydelig og naturlig Mening. Som alt sagt folder den store Plads sig ud til Siderne efter sine to historiske Bestanddele.