DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

3« og det var vel værd at overveje, om der ikke var Betingelser for at kultivere den og skabe noget, der vilde virke tiltrækkende, ikke blot paa Kvarterets Beboere, men ogsaa paa andre, fordi der ogsaa her kunde blive en rolig, stil­ færdig Hvileplads tæt ved en stor Trafikaare! Med Lille Frederiksborggade er man ude paa Nørrevoldgade, og her — og her alene ved samtlige Bispestadens gamle Udfaldsporte — er Fortidens København klart, virkningsfuldt og fast bunden til Nutidens, fordi Købmager- gadelinien er fortsat i den brede Frederiksborggade og den stærke Færdsel er ledet kontinuerligt videre. Dette er hverken Tilfældet ud for Vestergade eller Østergade. 3. FRA KONGENS NYTO RV T IL RAADHUSPLADSEN Dette — det egentlige »Strøg« — er i ganske særlig Grad undergivet Forvandlingens Lov og har været det længe — omend kun for Alvor i den sidste Menneskealder. Til Gengæld er Tempoet med Om- og Nybygninger sat voldsomt op i de allerseneste Aar — og Enden er ikke endda. Gaderne her er i udpræget Grad »Gader i Overgang«. De er godt paa Vej til helt at miste deres Præg fra svundne Tider, uden endnu at have faaet Modernis­ mens Stempel. Om nogen arkitektonisk Helhed over den moderne Forretnings­ gade vil der vel forøvrigt aldrig kunne blive Tale. Den udprægede Forretnings­ gade vil næppe nogensinde falde til Ro i en bestemt arkitektonisk Form. Dertil eksperimenterer baade moderne Arkitektur og moderne Forretnings­ liv altfor meget, og Overraskelser — de »sidste Skrig« — vil paa begge Omraader hastigt følge hinanden i Hælene. Thi — for blot at blive ved Arkitekturen — saa har denne selvfølgelig ikke sagt sit sidste Ord, og vil forøvrigt aldrig sige det, saalænge Civilisationen bestaar. Den vil altid ar­ bejde paa at løse nye Opgaver overensstemmende med skiftende sociale For­ mer og Krav — ogsaa indenfor Forretningslivet. Hvad i Øjeblikket kan konstateres er, at i gamle Byers Strøggader — ogsaa Københavns — er Opløsningsprocessen i fuld Gang. Gamle Ejendomme falder, den ene efter den anden. Hvad endnu har faaet Lov til at blive staaende, er ikke blot ofte ombygget til det ukendelige, men tit og mangen Gang bleven Karrikaturer af Huse — med Jernpinde og Glas forneden og store Hulrum ind i Stueetagen — kort sagt Foreteelser, en Slags Bastarder, der ikke mere har det mindste med Arkitektur at gøre. De fuldt moderne For­ retningsejendomme af mere konsekvent Art er endnu kun faa; men de Huse fra ældre Tider, der har faaet Lov til at bevare deres Huskarakter, er endnu færre, kun hist og her skimter man bag alle Moderniseringer og Reklame­ skilte et gammelt Hus’ venlige eller strenge Træk! Naar man fra det fornemme og mere gammeldags stilbestemte Kongens