DetGamleKøbenhavnSomArkitekturby

Slægtled og dermed stigende Betydning som Forretningsgade har gjort den til noget af et »Strøg« og givet den ind under Forvandlingens Lov, der synes uundgaaelig for »Strøg«. Huse og Palæer fra ældre Tider har ogsaa i Købmagergade haft vanskeligt ved at klare sig i Konkurrencen med hel- og halvmoderne Forretningsbygninger, og hvad endnu har faaet Lov at staa, er oftest saa omdannet og moderniseret, at hele den store Del af Købmagergade, helt op ad Kannikestræde til allerede er bleven en »Gade i Overgang«, ufærdig og halvfærdig, hverken det ene eller det andet, hverken med gammel Ar­ kitekturstemning eller præget af ny Arkitekturfølelse. Egentlig interessant og arkitektonisk værdifuld er Købmagergade nu kun ved sit Udløb i Landemærket. Her, hvor Gaden snævrer ind ved Regensen og Rundetaarn, er et Gadepas af højst ejendommelig Virkning. Den røde lave Regens ligeoverfor det høje Taarns runde, graa Masse er Kontraster, der nok skal gøre sig bemærket. Martin Borchs Udvidelse af Gadepasset med en Buegang under Regensen er en saa naturlig og tillige saa smukt gennem­ ført Løsning af et moderne Trafikproblem, at det frister til Anvendelse andre Steder og da ogsaa allerede er blevet benyttet i Stormgade ved det nye Nationalmusæum. Men dette Parti af Købmagergade er tillige i høj Grad præget af Trinitatis Kirke med den gamle Kirkegaardsplads. Kirken, der op­ førtes i Midten af 17. Aarh., er, trods sin Tilblivelse i vor Højrenaissance, et rent gotisk Bygningsværk med de høje Vægge delt op af slanke Stræbe­ piller. Den staar solidt afbalanceret og dækker næsten helt den ene Side af den lille Plads, der med sin nye, sobre Flisebelægning er bleven en hel Be­ rigelse for København, fordi dens Pladskarakter understreges saa stærkt ved dette saare enkle Middel. Værdien af det lille Dobbeltmindesmærke for Ewald og Wessel paa det Sted, det nu staar, er omdisputabel, men Pladsen selv er — til trods for dens løse Afslutning mod Landemærket — ikke blot en Vinding, men har tillige Æren af at være den eneste Plads i det gamle København, uden Vognfærdsel, derfor intim og stilfærdig. Og den føles dobbelt stilfærdig og intim, fordi den ligger ud mod en saa stærkt trafikeret Gade som Købmagergade (Afb. 20). Trafikliniens Fortsættelse ad Lille Købmagergade over Kultorvet til Nørre­ vold er lidet interessant — bybygningsmæssigt forvirret og saa godt som uden Bebyggelse af arkitektonisk Værdi. Det firkantede Kultorv blev udlagt efter Branden 1728, men fik sin Hovedtrafik ført over efter Diagonalen, hvad altid desorienterer og vanskeliggør en naturlig Følelse for Pladsvirkning. Lige Nord for, med en Karré imellem, ligger Hauserplads. Men da man, efter Eng­ lændernes Bombardement, 1810— 11 udlagde denne, tillige med Hausergade, undlod man ganske at bringe en monumental byplanmæssig Forbindelse til­ veje mellem den nye Plads og Kultorvet. Som det nu er, kommer de ikke hinanden ved; det Tilløb til en Pladsgruppe, der her var til Stede, blev ikke udnyttet. Hauserplads er forøvrigt af samme Type som Kultorvet, med