DetGamleKøbenhavn_2

97

tin e , S n o g e i Sp iritu s og u d sto p p e d e A b e k a tte , og and re S ted er, h v o r m an ser en svæ r D am e , der k an bære en B a k k e m ed e t h e lt K a ffe se r v ic e paa sit B r y st, h v a d der fo ran led ig er d et v ittig e H o v e d til a t spørge, om d et er café au la it; og fø rst og sid st har de sk ræ k ­ k e lig e S an g e r in d ep a v illo n e r d eres e g e n tlig e H jem paa V esterb ro . N a a r m an sk u ld e h a v e L o v a t fo re v ise R a r ite ts­ k a b in e tte r , v ild e D y r eller M enagerier u d e paa V e ste r ­ bro, m a a tte m an h a v e T illa d else af P o litie t. Og der sø g te til d e tte s K o n to r F o lk af a lle N a tio n e r og h ø js t fo rsk ellig D a n n e lse . Ik k e d esto m ind re v a r d en P o litim a n d , der to g im o d A nm eld elsern e, m ind re v e l b e v a n d r e t i de m an g e Sprog. D er fo rtæ lles om en ty s k M en ag eri-M ad amm e, der sø g te T illa d else til a t fo r e v ise en E le fa n t derude, a t hun b le v n o g e t fo r b a v se t, sk ø n t h u n g a n sk e v is t v a r n o g e t æ g -fo rm et i F igu r, da P o litim a n d e n paa s it D a n sk -T y sk e sp u r g te h en d e: »Sind S ie se lb st die E ier des E lefa n ts? « , h v o rp a a hu n fo ra rg et sv a red e: »Mein H err, der E le fa n t g eb å h rt leb en d ig e Ju n g en .« Og k om m er der en d elig n o g e t for den b ed re Sm ag , va rer d e t ik k e læ n g e, in d en d e t m aa v ig e for n o g e t sim p lere. E t E k sem p e l h erp aa er »Thors H a k s sø rg e­ lig e Skæ bne. D e t va r, da den i 1861 a a b n ed e s, n o g e t h id til u se t h erh jem m e; d et v a r den fø rste fin e Ø lhal, m a n n o g e n S in d e h a v d e h a ft; d e t er d e t sen ere »Figaro«, n u væ r en d e »Palais de danse«, som sy n e s K ø b e n h a v ­ n ern e g a n sk e frem m ed , ford i »Figaro« jo a ld eles ik k e sv a r e d e til d e t n u væ ren d e fin e N a v n , b lo t er F o r ­ b in d e lsen m ed V este rb r o g a d e b y g g e t til sen ere; tid ­ lig e r e la a der foran d en a f g u le S ten o p fø rte H o v e d ­ b y g n in g en g ru sb e la g t P la d s, h v o r F o lk om Somm eren k u n d e n y d e deres 01 i d et frie v e d Sm a ab o rd e. D er fø rte p a a b e g g e S id er af B y g n in g e n en T rap p e op til S tu e e ta g e n , h v o rfra m an k om in d i se lv e Sa len , der — som nu — b le v b a a re t af J ern sø jler. A t d e t v a r .noget sæ rlig fin t, m an h er b e g y n d te , k an ses af, a t Knud Bokkenheuser: Det gamle København II. 7