DetGamleKøbenhavn_2

55

D e t v a r en d v id e r e ik k e le t for en saa so c ia b el N a tu r som K am m a a t find e sig i den m eg en E n som ­ h ed , h en d e s M and s F o rretn in g e r i B y e n h e n v is te h en d e til. H u n g r e b ' da til en B e g y n d e lse til Læ s­ n in g af d an sk L itte r a tu r — m ed B o g e n paa S k ø d e t str ik k ed e hu n S trøm p er til M and en den la n g e F o r ­ m id d a g — , naar M ørk et næ rm ed e sig, sk u ld e hun tæ n k e p a a A fte n sm a d e n , der v a r H u s e ts e g e n tlig e M id d a g sm a a ltid ; der sk u ld e a ltid en h el, v a rm S teg p a a B o r d e t og en F la sk e V in , h v is rød e L ak v a r k e n d t af d e t g a n sk e F red erik sb er g , naar F la sk eh a lsen sta k ud a f d e t tr o fa ste »P ostbud« Bakkehus-Stines K u r v . J o , K am m a v ild e h a v e d e t fin t og h y g g e lig t, naar M and en k om fra B y e n ; hu n g jo rd e a lt for a t p leje h am , og h en d e s Æ n g ste lse , naar h an en A fte n , h v o r V e jre t v a r m in d re g o d t, k om sen ere h jem end sæ d v a n lig , k u n d e gøre h en d e næ sten sy g . M en i Læ n gd en k u n d e B o g e n og S trik k e str øm p en ik k e stille h en d e tilfre d s. P a a G rund af H jem m e ts B e lig g e n h e d v a r d e t a ltid v a n sk e lig t a t k om m e til B y e n . I T e a tr e t k om hu n nu ku n , naar R a h b e k lig e ­ frem v ild e h a v e d et, og sk u ld e h an efter T e a tr e t en ten i F rim u re rlo g en eller i en K lu b , kn eb d e t o g saa a t k om m e h jem . S k ø n t h un h a v d e en p a a lid e lig K u sk fra en V o g nm a n d i V a lb y , v a r h u n b a n g e for a t køre a len e og a fta lte derfor som o fte s t m ed A. E. Boge, der b o ed e la n g t u d e p a a V esterb ro , a t h a n sk u ld e køre m ed h en d e h jem . I sin d ejlig e H a v e , h v o r h u n d y r ­ k ed e B lom ste r , h v is F rø hu n i d y re D om m e fo rsk rev fra U d la n d e t, k u n d e h un jo k u n sy sle om S om m eren , og d e t v a r Æ g tep a r re ts stø r ste Sorg, a t de in g en B ø rn fik; I 1802 fik de g a n sk e v is t en D ren g i H u s e t, d et v a r Johan Ludvig Heiberg; m en h an sta k jo a f en J a n u a r d a g i 1804. D er er in g en G rund til a t tro , a t R a h b e k s ik k e v a r g o d e v e d h am . D erom ta le r da o g ­ sa a e t lille B r e v fra D r en g en til F a d e ren 1803. H a n har u d en T v iv l væ r e t i e t af D a tid e n s m a n g e Me