DetGamleKøbenhavn_2

323

b ed st og k an d rikk e og sp ille om K a p m ed dem . V i kan tæ n k e os den fu ld e M unk, der en M a an esk in sn a t, rav er h jem ad m od G ra ab rød re-K lo ster og n ik k er til sin V e n M aan en , id e t h an tr ø ste r sig m ed de m en n e­ sk e lig e F o rtrin og n y n n e r:

»Maanen holdes saa højt i Ære, men det er saa sin Sag, fuld den kun een Gang hver Maaned kan være, men jeg hver evige Dag!«