DetGamleKøbenhavn_2

227

a t k en d e h v er J o rd lo d som n o g e t Sæ reget, næ sten n o g et L e v en d e , a f h v is V ilje og D y g tig h e d m an v e n ­ te d e n o g e t B e s tem t, a t se d e t V e n te d e k om m e und er d e t b red e S o lsk in eller fø le B e k ym r in g for d e t i U v e jr , a t ga a im e llem d et, naar d e t sv u lm e d e og b u g n ed e o g v a r som en S k o v , h ø jere end E n se lv , og to g V ejr e t fra E n , a t høre L eern e k lin g e, a t k øre ud m ed 01 og Mad til H ø stfo lk e n e , k øre Sæden h jem og b liv e saa

Den gamle Jernbanebro, Valby.

su lte n og d ele sin M ad m ed H e s te og H u n d e ! E n g a n g sk e te d et, a t v i sild e om A fte n e n b r a g te F ø d em id ler u d ; th i da d et tru ed e m ed B e g n , h a v d e K a rlen e t il­ b u d t a t a rb ejd e en D e l af N a tte n . M oder v a r m ed og sad p a a e t N e g og strik k ed e, og je g ly k sa lig e fa ld t i S ø v n p a a e t N e g v e d S id en af. — Og saa v e d J u le tid , h en ad J u le a fte n — væ re u d e i den sto re, sn e b e la g te G aard, lø b e om k rin g S ta k k e n e og se S k in n e t af d en sto re Ild , h v o r v e d M oder og P ig ern e b a g te Æ b le ­ sk iv er, a t se K a rlen e k om m e ud a f deres K am re, en d o g R ø g te r en , Ole Jensen, i ren S k jo rte, og sen ere se dem 15 *