DetGamleKøbenhavn_2

217

P . S. J e g reiser i B e g y n d e lse n a f næ ste U g e til T ølløse og v ild e væ re saare g lad v e d a t v id e S ag en i D eres Hæ nd er. H erm ed fø lg er en F u ld m a g t til Del- banco, h v is D e sk u ld e b e h ø v e den. F red erik sb erg S lo t L ø rd ag A fte n d. 29. J u li 1826.« O gsaa in d en fo r S lo tte ts skæ rm en d e Mure h u sed e s a ltsa a Næ rin g sso rg ern es p in a g tig e L id elser, m en o g saa de h a v d e deres v e d sig, der g jo rd e S te d e t, h v o r de ram te Adam Oehlenschlåger, kæ rt for h am . M en, naar han tæ n k te tilb a g e som æ ldre, v a r der and re og ly ser e M inder, der d rog h am d ertil. — L ille J u le a fte n 1805 laa F red erik sb erg H a v e i d en sk ø n n e ste S n ep ra g t, a lt v a r b læ n d en d e h v id t, og de sm a a K a n a le r v a r fro sn e til. O ppe fra P la tfo rm e n h a v d e m an den h e r lig ste U d sig t, og v e d e t af V in ­ du ern e sto d S lo tsfu ldm æ g tig Oehlenschlåger og ta lte m ed en k ra ftig , køn u n g P ig e , h v is liv lig e B e væ g e lse og iv r ig e T a le v is te , a t E m n e t, der i Ø jeb lik k e t op ­ to g d em , h e lt fy ld te h en d es S ind . D e t v a r d en u n g e Christiane Heger, som v a r i B e sø g h o s sin tilk om m e n d e S v ig erfad er. »Jeg m a a tte h erud i D a g , h u sk p a a , d e t er fø rste Gang, jeg ik k e har h am i J u le n . Og du er jo saa d en en e ste Oehlenschlåger, jeg har,« fø jed e hu n h e ftig t til og g a v h am e t K y s paa K in d e n . »Jeg har fa a e t L o v a t k y sse dig, jeg sk rev h am d et til p a a h an s F ød selsd a g .« D en g am le lo og tr y k k e d e h en d e til sig. »Men h v a d sk a l de N a rrestreg er til a t træ k k e m ig h erind i den k o ld e S a l? J e g sy n e s, der er saa ju le ­ v a rm t in d e h o s m ig. J e g ste g er Æ b ler p aa K a k k e l­ ovn en .« — »Jo, her, n e to p her k an je g se h am for m ig . J e g ser saa ty d e lig t h am og Steffens d ern ed e i H a v e n . N a a r je g lu k k er Ø jn en e, er d et, som om de k om g a a en d e lig e op h erim od . Steffens er ro lig og sin d ig . Oehlenschlåger iv r ig og v a rm , h an slaar ud m ed A rm en e og ta ler. — E ller jeg ser m ig om h er i S alen , jeg k an tæ n k e m ig h am sid d en d e som D ren g der h en n e i K ro g en og stirre m ed sto re Ø jne ru n d t