DetGamleKøbenhavn_2

204

i en G lans, som er fa r v e t a f de B a rn e ø jn e , der har set d et. S lo tsfo r v a lte r e n s Søn , Adam Oehlenschlåger, for­ tæ ller om L iv e t b a a d e in d en og u d en D ørs. H a n havd e jo sit B a rn d om sh jem der, og der er ik k e T v iv l om at e t B ille d e fra S lo tsfo r v a lte rb o lig en som d et, h an giver i fø lg en d e V ers, er lig e saa æ g te, som d et er h yg g elig t. H a n sid d er og læ ser:

»Hør, hvor den fyger, den vældige Sne! Lidet han mærker, at Stormene brage, læser om Reineke Foss og Rolf Krage. Ho’det til Armen han støtter paa Bordet, medens paa Brikken hans Moder saa kær smører ham Brødet og Pølsen ham skær.«

Og sen ere ud p a a A fte n e n :

»Fader i Slobrok i Lænestolskrogen højt for os læste saa mangen en Gang, medens i Barmen den lille »Present« tit ham forstyrred og slikkede Bogen. Klokken nu brummer, Talen forstummer. Nu er det Tid, man sig føjer i Seng, Fader og Moder og Datter og Dreng. Af man sig klæder. Naar Lyset ej brænder, Aftenbøn læses med foldede Hænder.«

D e t er V in te r en s H y g g e , h an m in d es i d e tte V ers; m an k an o g saa se den ra sk e D ren g fæ rd es ud en ­ dørs, naar h an har fa a e t fa t i K ron p rin sen s g am le S læ d e og faar L o v a t b in d e d en b a g i B ø n d ern es V o g n e , naar d e t gaar n ed ad B a k k e . Sn em æ n d la ­ v e r h an i G aarden , og G a v ty v e str e g e r h itte r han o g sa a p a a ; som da h an en D a g v e l g a rd e re t b a g den lu k k e d e S lo tsg itte r p o r t sen d er de væ r g e lø se B øn d er, der kører fo rb i, S n eb o ld e i N a k k e n , u d en a t de k an se, h v o r de k om m er fra. D esvæ rre for A d am k u n d e han h eller ik k e se m ed N a k k e n , og L eg en fik derfor en b r a t E n d e v e d , a t h a n s F a d e r o v erra sk ed e h am og m ed