DetGamleKøbenhavn_2

177

som K o n d u k tø r v e d d em , eller som d et m ed en e lsk ­ væ rd ig O m sk rivn in g h ed d er i Blichers Biografi: »han v a r a n sa t v e d B efo rd rin g svæ sen et.« H er le v e d e Oehlenschlåger da sin e sid ste A ar om Somm eren i ly k k e lig R o ; ku n faa G ange forlod h an sin kæ re F a sa n g a a rd , fø rst for a t b e sø g e sin D a tte r , Maria Konow, paa S ten i N o r g e i 1843, og A a ret e fte r for a t væ re K o n g Christian den Ottendes Gæ st i O d en se. E n d e lig fo r e to g h an en U d e n la n d sr e jse i 1845. F ru g te n a f de to R ejse r v a r som b e k e n d t de to m ind re g o d e P e n d a n te r til h a n s U n g d om s R e jse d ig t »Langelandsrejse«, n em lig »Norgesrejse« og »F yen srejse«. I 1847 v a r h an en lille T u r i S v erig e. E n som , m en ly k k e lig og g lad fø lte h an sig her. S ø n n en William b o ed e v e l h o s h am , m en h an m a a tte p a sse sin e F o rretn in g e r i B y e n d e t m e ste af D a g en . S a a v a n d red e O eh len sch låg er, naar d en slem m e P o d a g r a tillo d h am d et, sin e d a g lig e T u re i F red e r ik s­ b erg H a v e og S øn d erm a rk en og b e sø g te de Træ er, h v o r i h an h a v d e in d sk a a r e t sin Christianes og sin D a tte r Marias N a v n e , og h v e r S om m erm o rg en g ik h an n ed i sin H a v e og skar B lom ste r af for d erm ed a t sm y k k e deres B illed e r , som h an g p a a H æ d ers­ p la d sen i H a v e s tu e n . I S om m eren 1845, da d e t n o rd isk e S tu d e n te rm ø d e h o ld te s i K ø b e n h a v n , h a v d e h an tr e sv e n sk e og en norsk S tu d e n t b o en d e h o s sig, m en h an m o d to g en sam le t H y ld e s t af alle S tu d en tern e u d e p a a F a sa n g a a rd en . »Jeg h ilste p aa dem ,« sk riv er h an til Maria, »i d en sto re A llé u d en fo r F a sa n g a a rd en . D er v a r to Sanger-C hor, e t fra U p p sa la og e t fra L u n d . E n S tu d e n t Petterson fra U p p sa la h o ld t en sk øn T a le til m ig , og d e t sm u k k e D ig t, de san g til m ig , har s ta a e t i A v ise rn e . J e g b e ­ v id n e d e d em m in T ak , m in G læ de ov er, a t den F u n k e , som je g m a a sk e h a v d e b id r a g e t til a t tæ n d e v e d m in e n o rd isk e D ig te for n o rd isk B rod erkæ rligh ed , nu b ræ n d te som F lam m e i a lles B r y st. J e g g læ d te m ig o v e r a t m o d ta g e saa m e g en Æ re og H æ d er af en sto r Knud Bokkenheuser: Det gamle København II. 12