DetGamleKøbenhavn_2

176

a t v id e , h v em d en ly k k e lig e va r. U n d e rtid en var G æ tn in g en ik k e h e lt le t; der b o ed e sa a led e s netop i T resern e en un g , sm u k E n k e i A llé g a d e, og hun havd e en v o k se n S te d d a tte r . D a m an h a v d e o p d a g e t, at d e t v a r h en d e s H u s, der v a r G en sta n d for en ung te o lo g isk K a n d id a ts a fte n lig e B e sø g , v a r g o d e R aad dy re. T ilsid st k u n d e K o n d u k tø r e n ik k e læ n g er dy sig, og h an sp u rg te lig e ud d en u n g e M and : »Tør jeg

En af Frederiksbergs gamle Omnibusser.

sp ø rg e, er d e t F rø k en L ., D e v il gøre ly k k e lig , eller ø n sk er F ru L. a t fo ran d re sig?« M æ rk elig t n ok v a r for R e ste n F red erik sb er g s B e­ b o ere i B e g y n d e lse n sle t ik k e g la d e for d en n e m o­ d ern e B e k v em m e lig h e d ; d en fo r sty rr ed e d eres land ­ lig e Id y l. S a g en v a r, a t K o n d u k tø r e n h v e r t Øjeblik b læ ste p a a s it H o rn , og d e t b ra g te U ro i mange g am le M enn esk ers S ind . I F ru Heibergs »Abekatten« k la g er Iversen sig o g sa a g u d sjam m e r lig t o v e r disse fo rb a n d ed e F r ed sfo rsty rrere. T il d isse Om nibussers H isto r ie hører fo r ø v r ig t o g sa a , a t en af Blichers m a n g e nu g lem te S ønn er en R æ k k e A ar v a r ansat