DetGamleKøbenhavn_2

171

Men tilb a g e til F u g le sk y d n in g e n ! N a a r den k g l. M und skæ nk v a r k om m e t m ed V in en , der k om d i­ r ek te fra K o n g e n s Kæ ld er, an b ra g tes de to udm æ r­ k ed e, stæ rk e F litsb u e r , der v a r af S ta a l og m a a tte træ kk es op m ed M ask iner. D e fø r ste Skud m od F u g len a fg a v es a f e t P a r H o fk a v a llerer, der g jord e F e ste n d en Æ re og b eh a n d led e s m ed en lig n en d e O pm æ rk som h ed som de k o n g e lig e H ersk ab er v ed d et r ig tig e B rod ersk ab . D a S lo tsfo r v a lte r fu ldm æ g ­ tig Oehlenschlåger en g a n g v a r b le v e t F u g lek o n g e og m a rch ered e i S p id sen for P r o c e ssio n en m ed e t g r ø n t B a a n d ov er B r y s te t, fø lte Sophie og Adam sig sto lte og m en te , a t n aa r F a r v a r K o n g e , m a a tte de da m in d st væ re P rin sesse og P rin s, m en Sophie ra ad ed e Adam til, a t de ik k e sk u ld e lad e sig mæ rk e m ed d e t o v erfo r de and re B ø rn for ik k e a t sy n e s hoffæ rd ige. D e k u n d e jo ik k e se lv gøre for, a t de h a v d e en saa u dm æ rk et F ad er. Oehlenschlåger m in d es o g saa sin B a rn d om s L eg e i S øn d erm a rk en h v o r der v a r saa stille , som v a r m an 10 Mil fra B y e n , og den S to lth e d , h v o rm ed h an v is te fr em m ed e ru n d t derud e. Som æ ldre b e ­ sy n g e r -h a n d e tte P a ra d is i e t sm u k t D ig t, der en d e r :

Hvor romantisk, sær til Mode, hen med lange Skridt gik jeg, hvor din Hække groede, gamle Erem it! Trængte mig i Tidsel, Burre til dit Alters Lag, hørte dine Duer kurre under Hyttens Tag. End jeg ser, hvor Dagen brænder i din Rudes Glød. Alle hellige Legender mig velkommen bod. Naar da ned sig Lemmen sænkte og han bleg opfoer, Liget jeg paa Baaren tænkte, vakt ved Herrens Ord.