DetGamleKøbenhavn_2

13

T ræ erne hæ n g en d e la n g t ud d erover, d an n en d e lig e ­ som sk y g g e fu ld e H a v b u g te r , k om m er jeg a ltid til a t tæ n k e p a a den S cen e i Coopers: »Jægeren«, h v o r d en stille F lo d b esk riv es, m ed d et la n g t n ed hæ n g en d e B u sk a d s, i h v ilk e t d en b lo d ig e In d ian er ligg er sk ju lt.« Og da V en n en sm iler en Sm u le iron isk h ertil, føjer h an iv r ig t til: »Jeg elsk er d e tte S ted ; H im len m aa v id e , h v o rfo r; m a a sk e m in M oder har fo r se t sig h erp aa , m ed en s hu n bar m ig und er H je r te t. E ller m a a sk e er d e t bare, ford i jeg ik k e har R a a d til a t ta g e t it i S k o v en og derfor m aa h jæ lp e m ig m ed K irsebæ rg an g en . M en jeg elsk er d e tte S o lly s, d isse S k y g g er og d e tte G rønn e; d et er, lig esom H je r te t til sid st sk u ld e sm e lte , naar je g v e d b liv e r a t stirre derpaa. S aad an m a a m a n væ re til M ode paa d en y d e r ste D a g , naar der i d en tid lig e M org en stu n d b liv e r b læ st til S a lig h ed : A lle H jerter op lø ses, M en n esk en e sy n k e h in a n d en i A rm en e og forgaa af H en ryk k else.« S e lv d et u h y g g e lig e D ru k n eh u s n ed e v e d L a n g e ­ bro b e ta g e r h am ik k e S tem n in g en , og h a n n y d er den frisk e N a tu r, da h an h ø jt op p e fra Pæ len sty r te r sig i de b lin k en d e B ø lg er.. P a a H jem v e je n er d et, a t han , der er b le v e t su lte n af d e t frisk e B a d , k øb er de to F ir sk illin g s B o lle r hos K a g e k o n e n i F ilo so fg a n g e n . A k , h v ilk e n D u ft af sv u n d e n K ø b e n h a v n e r p o e si rumm er ik k e de ellers saa p ro sa isk e Ord: F ir sk illin g sb o lle r og K a g e k o n e ! M an k u n d e fristes til a t øn sk e, a t M oderen til den M and, der fø rst u n d fa n g ed e d en d jæ v elsk e Id e a t u d ­ r y d d e a lt d et id y llisk e og h y g g e lig e , der d en g an g sæ rk en d te v o r B y , h a v d e fo rset sig p a a d isse S ted er, m ed en s h u n bar h am und er H je r te t; saa h a v d e K ø ­ b e n h a v n m a a sk e en d n u b e v a r e t lid t af d en g rønn e B y s H y g g e og Y n d e , som v i nu saa b itte r lig t m aa sa v n e ! Og se lv om L u cie-M ø llen — L u sse-M ø llen , som d en da op rin d elig , m en m ind re sm a g fu ld t k a ld t e s ,— Jaa iV e je n , h a v d e v i dog m a a sk e h a ft L o v t i la t b e v a r e b lo t en en e ste af de h erlige gam le M øller, der p ry d ed eV o ld en e.