DetGamleKøbenhavn_2

113

m a n k en d er ku n Gersons lig e v ed P o rten m od V ester­ bro og læ ngere ud e Egholms — v i k omm er til dem b e g g e senere! M en der v a r paa den m o d sa tte — v en str e — S ide d e d e jlig ste G a rtn erh av er m ed sm aa B lom sterp ig er , o g S a g n e t siger, a t en af d isse »den 11. M aii 1807 p a a den k o n g e lig e F ø d se ls stifte lse fø d te e t D ren g e­ b a rn , som b le v g iv e t N r. 488 . D en 16de næ stefter er d e tte B a rn , u d en a t d e ts F oræ ld re er a n g iv n e , paa S tifte lse n d ø b t og k a ld e t Carl Christian, og den 24. Mai er d e t af M oderen m e d ta g e t til eg en F o r­ sørgelse«. M oderen b e ta lte 6 B d l. for N r. 488. F or d en d an sk e N a tio n er h an u b e ta le lig . D e t v a r D ig te r en Carl Bagger. Ind en v i gaar o v er til F red erik sb er g A llés F o r­ ly s te ls e s-H isto r ie , om v i saa m aa sig e, bør v i ta g e dens litteræ re H isto rie. V i v e d , a t d e t v a r ad d enn e V ej, d en lille Oehlenschlåger v a n d red e sin lan g e G ang u d til S lo tte t m ed en S to k o v ér S k u ld eren , h v o r- p aa der v a r b u n d e t den lille B y lt i d e t rød e L om ­ m etø rk læ d e, der in d e h o ld t de L e jeb ib lio tek sb ø g e r , h an stille d e sin V id eb egæ rligh ed m ed , in d en han kom und er Edvard Storms k y n d ig e R ø g t i E fte r ­ slæ g ten s Skole. A d F red erik sb erg A llé v an d r ed e o g saa i 1802 Henrik Slefjens m ed Carl Heger ud til B a k k e h u se t, h v o r h an sæ rlig g læ d ed e sig v ed S am væ ret m ed Kamma, h v em han i »Was ich erlebte« sk ild rer som »en h ø js t u dm æ rk et K o n e , lille, b e væ g e lig , liv lig ; h en d es A n sig tstræ k v a r sam m en tru k n e; h en d e s Ø jne sto re og fy rig e; e t skæ lm sk T ræk sp illed e om h en d es Læb er, og hun b esa d en h ø js t tiltræ k k en d e H je r te n s­ g o d h ed og B lidh ed«. H u n tr a k h am u im o d sta a e lig til sig . D e t v a r »en T ilb ø je lig h ed a f en g a n sk e ejen ­ d om m elig Art-. J e g k u n d e ik k e u n d e r tr y k k e m in G læde, naar je g saa h en d e. H u n h o ld t m e g e t a f a t g øre m ig og isæ r m it S væ rm eri til G en stan d for sin Sp øg , m en a ltid fa n d t jeg d enn e b e ty d n in g sfu ld , Knud Bokkcnheuser: Det gamle Kobenhavn II. 8