DetGamleKøbenhavn_2

108

V arern e, h v o rim o d h an ik k e regn ed e d et saa ov er­ d r e v e n t n ø je m ed B e ta lin g e n saa lid t som m ed sit e g e t K o s tu m e ; d et k e n d te ik k e til B e g r e b e t F r a k k e og V e st; n ej, en isla n d sk U ld tr ø je , S eler og B u k ser . Men saa v a r o g saa a lle h a n s Gæ ster h an s »Sønneker«, som h a n m ed fad erlig Om hu to g sig af, lig e fra d en g an g \ h an og B a h b e k eller O eh len sch lå g er v e d e t stille Bæ g er k a p p e d e s om a t sig e h in a n d en B eh a g e lig h ed e r, i al G em y tlig h e d , til T id er, de da de g la d e H o stru p sk e S tu d e n te r sa n g om a t: | K u n een h aard N ø d h a v d e h a n a t k n u se ; h an , den gæ stfrie og jo v ia le M and, k u n d e ik k e til a t b eg y n d e m ed tæ n k e sig a t væ re en lig e saa h y g g e lig Vært for E n g læ n d ern e i 1807. H a n s a tte sig derfor ikk e læ n g ere v e d B o rd en d en og d rak m ed , m en b le v i K ø k k e n e t, og h a n s a tte fo r n u ftig v is P riser n e op til d e t d o b b e lte , h v a d der ik k e v ild e sig e m e g e t, for b il­ lig v a r h an a lle D a g e. M en N a tu r e n fo rnæ g ter sig ik k e ; da E n g læ n d ern e to g h am fra d en g em y tlig e S id e, sto d h a n ik k e im od ; en sk ø n n e D a g sad h a n in d e im e llem d em ; m en en G ang g ik d et g a lt, da en lille en g e lsk L ø jtn a n t var b le v e t fu ld og g a v sig til a t gøre N a r a f Christian d. VI I ; saa r e jste L ars sin b red e K r o p , og e t Ø jeblik h a v d e h a n L ø jtn a n te n v e d V in g e b e n e t, og h an laa v ir k e lig u d e i d en G røft, h v o r K lin t tro ed e , a t han la a , da h an k om h jem fra h in t S old i »Genboerne«. D e t fo rtæ lles o g sa a , a t der v a r E n g læ n d ere, som v ild e d rikk e L ars u n d er B o r d e t; d e t g ik nu ikk e; v e d d en fjo r te n d e B o lle h a v d e de a lle fu n d e t H v ile der, m ed en s L ars m ed sta d ig R o p ræ sid ered e. D e t v a r tr ist, a t Lorry Feilberg, som ejed e saa m egen S an s for litte ræ r e M inder, ik k e fik L o v til a t om sk ab e »Lars M a th ie sen s M inde« sa a led es, som h an h a v d e v ille t og h a v d e k u n n e t d et, F red erik sb er g h a v d e da »Lars Mathiesen lønner Møjen, vi har haft, med sin Saft«.