DetDanskeKulkompagni_1897-1922

D E T D A N S K E K U L K O M P A G N I

56

— og den Leg maatte han lege hver Dag, ofte et Par Gange i Døgnet tage Nappetag med Døden! Indtil omsider hans gode og fine Hjerte brast.

Andetsteds er det skildret, med hvor stor Iver Landmands* bankens Førstedirektør, Etatsraad Gliickstadt i de første Aaringer efter Frihavnens Aabning arbejdede paa denne Institutions Triv* sel. Han havde da blandt andet ogsaa et aabent Øje for, hvor afgørende vigtigt det maatte være at faa en stor Kulforretning etableret derude. Saalænge det gamle Handelshus I. P. Suhr & Søn bestod og i Overensstemmelse med gammel Sædvane og Tradition følte sig knyttet til Toldhavnen, kunde han vanske* ligt vente, at nogen ny Kulimportør vilde tage Konkurrencen op ude i Frihavnen. Han fattede derfor den Idé, om det ikke skulde være muligt at faa flyttet selve den Suhrske Kulforretning til Frihavnen. Mellemmanden blev Grosserer Norstrand , som derom hen* vendte sig til Holmblad paa det Tidspunkt, da denne saa smerte* ligt følte sit Helbred vakle. Holmblad overdrog da Fogh at for* handle med Etatsraad Gliickstadt paa Basis af en Købesum af 1 Mill. Kr., saaledes at I. P. Suhr & Søn skulde beholde Leveran* een til Gasværkerne. Paa disse Betingelser var Sagen lige ved at gaa i Orden, da Julius Holmblads pludselige Død helt foran* drede Stillingen. Det fortælles, at da Fogh traf Norstrand lige efter det nævnte Dødsfald, ytrede denne til ham: »Nu kan der kun være Tale om, at der kan bydes en halv M illion« — hvorpaa Fogh tørt bemær* kede: »Saa bliver der ikke noget af Overdragelsen«. Kort efter Generalkonsul Holmblads Jordefærd tog Gliick* stadt Sagen op paany, og Fogh fik da Fuldmagt af Etatsraadinde Suhr til at føre Forhandlingerne, hvori nu ogsaa efter Gliickstadts