DetDanskeKulkompagni_1897-1922

D E T D A N S K E K U L K O M P A G N I

35

som blev den absolut ledende. Didrik Suhr døde forøvrigt i Maj 1836. Under denne Ledelse gik efterhaanden Huset mere og mere bort fra de rigtige gamle Hørkræmmerartikler: Salt, Tjære, Hør, Hamp o. s. v. for at samle hele sin Kraft om Jern og Kul. Som vi ovenfor har set, stod Huset ved Ole Bernts Død over* for et fuldstændigt Sammenbrud, ikke mindst fordi man i Norge havde bundet store Kapitaler, som man nu ikke kunde faa trukket ind. Stillingen saa egentlig ret haabløs ud, og det var med en sammenbidt Haardnakkethed, at Theodor efter at have taget sit Parti og besluttet at frelse Huset maatte gennemføre dette sit Forehavende. Men hans utrættelige, opslidende Arbejde blev da ogsaa efterhaanden kædet sammen med stort Held. Formuens Størrelse, som han efter en Status fra 1819 anslog til 122.000 Rdl., forøgede han saaledes, at den ved Moderens Død var vokset til 800.000 Rdl., og det mærkedes ikke, at Theodor Suhr ved Mode* rens testamentariske Bestemmelse udbetalte sine Søskende 200.000 Rdl. hver; ved Aarets Slutning satte han sin Formue til 812.000 Rdl., 1846naaedes Millionen, og 1853 var den l 1/^Mill. Rdl. Om* trent paa dette Tidspunkt kunde det allerede med Sandhed siges, at »det Suhrske Hus saa at sige beherskede hele Danmarks Kub handel«, og det var da ogsaa i Aarene 1853—54, at han købte store Kuloplagspladser i Korsør, Kiel og Aarhus. Da han i 1855 over* gav Forretningen til sin Brodersøn, solgte Huset ikke mindre end 21.300 Læster Kul, der repræsenterede en Værdi af ca. 1 Mill. Kr. Det ovenfor nævnte Blaa Pakhus var kun i hans Eje 1844—45, derimod var som bekendt det Gule Pakhus ved Siden af i Ny Toldbodgade ved »Østersøisk Kompagni« det egentlige »Suhrske Pakhus«. —Under den store Krise i September 1857 var han rejst til Mentona, men fik der Meddelelse om, at hans Forretninger »gik deres sædvanlige gode Gang, uden at der var mindste Am ledning til at befrygte hverken Ubehageligheder eller Tab«.