DetDanskeKulkompagni_1897-1922

D E T D A N S K E K U L K O M P A G N I 33 saadanne Artikler som Kul, Tjære og norske Kakkelovne blev helt stoppet i hine Aar, saa tjente Handelshuset paa anden Vis dog saa godt, at Formuen 1812 endog var vokset til 550.000 Rdl. Courant. Men næste Aar bragte Statsbankerotten. Alle Formuer og selv? følgelig ogsaa Suhrs, maatte nedskrives, og nu begyndte de tunge Aar, Tilbagegangsaarene, de vanskelige Tider —eller for at bruge Ole Bernts Udtryk i Geheim?Bogen: »de paa al Ondskab sær? deles oplyste Tider«. Allerede forinden havde Ole Bernt tabt Livslysten og Humøret. 1805 skriver han: »Lad vore Børn bevares fra Forførelse i disse farlige, letsindige Tider« — han forstod ikke at tage sine Børn paa rette Vis, hvad der særlig gjaldt den ene af Sønnerne, den senere Købmand i Nyborg, Ole Bernt Suhr, som tidligt kom hjemmefra. 1808 blev han dømt som »hans Majestæts Mandaters modvillige Overtræder« til en Bøde paa ikke mindre end 2.000 Rdl. for at have omgaaet Kronprins Frederiks Forbud mod at betale engelske Kreditorer. Det var ikke mindst dette Forbud, som førte til Opbringelse af danske Skibe i Hundredevis, hvor? ved efterhaanden Hovedstadens Købmandsskab ruineredes. 1810 mistede han endelig sin »ældste og bedste Søn Johan Peter«, kun 23 Aar gammel. Intet Under derfor, at der efterhaanden kom til at hvile et Tryk over Huset, og da det nu tilmed efter Kri? gens Slutning viste sig, at den danske Fragtfart mellem fremmede Havne og dertil svarende Mellemhandel ikke kunde vindes til? bage, formørkede ogsaa svare Fremtidsbekymringer Ole Bernts sidste Aar. Det var under disse Forhold, at Ungdommen i Slægten uvil? kaarligt søgte sig et andet Samlingssted og fandt det hos Suhrs Søster Charlotte Sophie, der 1797 var blevet Enke efter Bank? kommissær, Grosserer Falch. Hun boede i Gaarden paa Hjørnet af Kompagnistræde og Knabrostræde (det nuværende Kompagni?