DetDanskeKulkompagni_1897-1922

D E T D A N S K E K U L K O M P A G N I

30

uimodsigeligt ogsaa er stemmede med disse grove Varers Natur — men saa tillige ogsaa sælge en detail fra Boden. Saadan drev han altsaa sin Handel — »befattende sig med importante Hand* linger en gros«. I en Supplik til Kommerce*Kollegiet skildrer han selv sin Forretning saaledes: »Jeg holder stor Korrespon* dance med mange udenlandske Stæder, hvorfra jeg direkte for* skriver Varer, og derved vover jeg alt, en flittig Handelsmand bør vove, som efter de i og med Tiden følgende Omstændig* heder og efter nøje Overlæg hasarderer at vinde eller tabe, som dependerer af Boden, Lejligheden og Tiden«. Den paagældende Supplik fremkom den 22. Januar 1753, fordi Københavns Magistrat havde nægtet ham Tilladelse til at blive indskrevet som Grosserer ifølge Fdg. 4. August 1742, § 11, den saakaldte Commerce*Forordning. Naar han faktisk handlede en gros baade til den ene og den anden Side, og dette stemmede med hans Varers Væsen, saa vilde han ogsaa have dette Forhold fuldt legaliseret, vel ogsaa socialt indlemmes i de indskrevne Gros* handleres finere Kreds. Samme Forordnings § 13 lød imidlertid paa, at ingen Gros* handler maatte holde aaben Bod »under hvad Skin det være kunde.« Men det var just det, Suhr i sin Egenskab af Hørkræm* mer gjorde — og det var denne dobbelte Ret til paa den ene Side at købe Varerne paa første Haand og en gros, paa den anden Side at sælge dem udover en Disk direkte til Forbrugerne en detail, som alle Medlemmerne af Grosserer*Societetet kun altfor gerne vilde have ogsaa for deres eget Vedkommende, men som Autoriteterne haardnakket nægtede dem. Man forstaar derfor, at da Commerce*Collegiet afæskede Grosserer*Societetets Erklæ* ring i Sagen, udtrykker dette en harmfuld Forbavselse over, at Suhr »understaar sig« til Trods for Magistratens Vægring at ville have Borgerskab som Grosserer »uden at ville frafalde sin Han* del en detail.« Saaledes at ville have baade i Pose og Sæk var