DetDanskeKulkompagni_1897-1922

D E T D A N S K E K U L K O M P A G N I 27 Bernt Suhr hed en Mand fra Bremen eller det Oldenborgske. 1635 kom han som Yngling i Tjeneste hos Hertug Frederik, som da var Herre i Bremers Stift, men siden blev Konge af Danmark under Navnet Frederik III. Bernt fulgte allerede forinden, nerm lig i 1645, med ham til København, blev Hoffurer under Christian V, videre Fodermarchal og endelig Skriver ved Kongens »Bryg? gerse«. Det er ham, som her i Landet blev Stamfader til den Suhrske Slægt. I hvad der berettes om Bernt, er Sagn og Sandhed blandet sælsomt sammen, og end ikke den lærde C. Nyvop har trods megen Umage kunnet rede det ene ud fra det andet. Han synes selv, det er en ringe Ting, .at han ikke kan det, men dvæler dog længe ved den abildgraa Hingst »Cranich«, der er afskildret paa Rosenborg, livagtig som den i Bernts unge Dage har vakt maa* bende Beundring, naar Oldenborgs sidste Greve, Anthon Giim ther, kom ridende paa den til Fest: ej alene slæbte dens Manke paa Jorden, men dens Hale var 9 Alen lang. Derfor er det saa rimeligt, denne Hale paa Skilderiet ses baaret oppe af en Haand, og denne Haand skal just have været Bernts. Og der er ogsaa noget med en mærkelig Ugle som Ættens Livfugl. Det er en hel Historie om, hvorledes den Suhrske Slægt kom til et Signetmærke. Bernt var paa Jagt med Frederik III, som altid fandt Behag i den tro Tjener, og da nu Naadigherren den Dag var særlig oprømt, gav han Bernt Lov til at udbede sig en Gunst. Bernt bad da sin Konge om at bestemme, hvad han skulde have prentet i en Signet, som han nu tyktes sig fornem nok til at anskaffe. Det lovede Kongen, og da det samme Dag led ud paa Aftenen, vendte han sig pludselig til Fureren og sagde : »Bernt, kan han ramme den Ugle, som sidder hist henne paa Plovjernet ved Bondens Hus?« Suhr lagde an og traf Uglen, hvorpaa Kongen sagde: »H vor bravt, nu kan han i sin Signet anbringe en Ugle paa et Plovjern«.