DetDanskeKulkompagni_1897-1922

D E T D A N S K E K U L K O M P A G N I

25

den fik store offentlige Interesser, aabnede sit Hus for de nation nalliberale Heroer og derved bl. a. ogsaa fik politisk Medansvar for Tschernings Ministerudnævnelse i Marts 1848. Johannes Fibiger fortæller i sine Memoirer pudsigt om »Suhrs tre nærmeste Venner«, Tscherning, Peder Bang og Kammerherre Scavenius. »Tscherning morede Suhr med sin friske Veltalenhed, sin uudtømmelige Strøm af nye Ideer og mærkelige Projekter. Bang var hans Konsulent i Pengesager og tiltalte ham ved sit aldeles ligefremme Forretningsvæsen — for Andre var han kun morsom ved sin fuldstændige Formløshed. Scavenius hørte til Familien (jvfr. ovenfor), men lod ved sit kluntede Hovmod ti1* strækkelig føle, at han ikke behøvede at genere sig. Naar han saae et kostbart Stykke, følte han paa det og spurgte, hvad det havde kostet — og Suhr drillede ham da med paa den mest lige* gyldige Maade af Verden at nævne en overdreven Pris, vel vi* dende, at det ikke smagte Scavenius, at Nogen kunde eje dyrere Ting end han«. Venskabet med Tscherning, som ubetinget var det lødigste, førte til, at Suhr kom til at gøre sin betydelige Indsats i den dan* ske Industris Udvikling. Efter 1814 var den hjemlige Stemning saa afgjort imod Nyanlæg eller Udvidelser af Fabriksdrift, at der hørte mere end almindeligt Udsyn til at vove det mindste i den Retning. Nu stod netop i 1827 det af Classen i sin Tid skabte Frederiksværk i en fuldkommen Krise. Tschernings Fader var just da Værkets Inspektør, og ganske naturligt laa det ham derfor stærkt paa Sinde atter at faa Værket bragt paa Fode. Han saa, at for at gøre dette maatte han begynde med at bygge en Damp* maskine til eget Brug, bl. a. ogsaa »for at vise, hvad man kan gøre«. Det var Theodor Suhr, som opfyldte Tschernings Ønske. Ihvorvel han ved en Undersøgelse bragte paa det Rene, at ved at bestille Dampmaskinen i England kunde man have den efter et Fjerdingaars Forløb, hvorimod man ved at lade den lave paa