DetDanskeKulkompagni_1897-1922

D E T D A N S K E K U L K O M P A G N I

118

ter paa andre Ruter, udelukkende holdtes til Disposition for Kuk transporter her til Landet til de til enhver Tid gældende Maksi* malfragter og uden Hensyn til, at netop Nordsøfarten rummede langt de største Farer for Liv og Materiel. Et andet Uheld paa Søen havde Kompagniet i 1917. Ved denne Lejlighed var det paany »Bretland«, det var galt med. Kort efter at dette Skib var sluppet ud af tysk Fangenskab, grundstødte det i Maj Maaned paa Rejse til det nordlige Norge udfor Kap Lim desnæs. Det blev haardt medtaget paa Klipperne, men reddedes dog. Resultatet blev et Fjerdingaars Reparation i København. Men af ulige større Betydning for Kulkompagniet end disse Begivenheder var Direktør Ostenfelds Død. Den indtraf den 29. November 1917. Den kom ikke overraskende. Det havde længe været klart, at Ostenfeld ikke mere var nogen stærk Mand, og at man maatte være forberedt paa, at han i en ikke fjærn Fremtid pludselig vilde gaa bort. Vurderingen af Direktør Ostenfeld og hans Betydning for D e t D a n s k e K u l k o m p a g n i findes udførlig andetsteds i dette Skrift. Det skal her kun fremhæves, at det var et overmaade kritisk Tidspunkt, paa hvilket Kompagniet mistede sin erfarne og prøvede administrerende Direktør, der havde ført det sejrrigt frem imellem alle Fredens Skær og igennem alle Kri* gens Brændinger. Direktør Ostenfelds Død dannede saa at sige Slutstenen i Kub kompagniets Annaler paa det mærkelige Aar 1917. Selskabets andre kyndige og betroede Mænd tog midlertidigt Styret og førte med Dygtighed Kompagniet videre under de stadig stigende Krigsvanskeligheder. Først et halvt Aar efter havde Bestyrelsen taget sin Beslutning med Hensyn til Direktør Ostenfelds Afløser, og først tre Fjerdingaar efter kunde den nye administrerende Direktør, Th. Adler Svanholm, tiltræde den vanskelige og ansvars* fulde Post. Verdenskrigens sidste Aar begyndte uden Udsigt til nævne*