DenNordiskeIndustriOgKunstUdstillingKjøbenhavn_1872

Klasse 12. Maskiner og Redskaber.

9 1

1759 R ø r b y e , A . V ., Civilingeniør og Gartner,

R o s k ild e .

Tegning af en Rednings-Kajak. S ta a h l, T . D . V ., Skibsbj^gger, K jø b e n h a v n . Tegninger og Modeller til et Barkskib (ca. 400 Tons), et Jerndamp­ skib (ca. 1000 Tons) og et Lystfartøj.

1760

K lasse 13.

M alm e o g M in e r a lie r . K em is k e og fa r m a c e u tis k e F a ­ b r ik a te r . C em en t. Gj ø d n in g s s to ffe r . F a r v e s to ffe r . B e ­ ly s n in g s m id le r , T æ lle , V o x , O lie r , Sæ be og P a rfum e r.

A f M alm e og M ineralier har D anm ark kun L idet at opvise. Paa B ornholm drives dog fle r e G r a n it - o g S a n d s t e n s b r u d af forskj ellige Interessentskaber; h ele L and et havde i 1870 1344 Stenhuggere m ed 150 M edhjælpere. Paa deu næ vnte 0 drives ogsaa et K u lv æ r k , og den er frem deles Sædet for ikke faa C e m e n tb r æ n d e r ie r ; 1869 udklareredes der fra R ønne 1321 Tdr. Cement og 111 K ubikfavne Cem entsten. A f K a lk b r æ n d e r e var her 78 H ovedp. m ed 13 M edhj.; af K alk- & Cem entbrænderier talte L andets K jøbstæder (K jøbenhavn ik ke m edregnet) i 1871 33, hvoraf 10 vare anlagte efter 1863. E ndnu skal K ry o li t- b r y d n in g e n i G rønland næ vnes, der hver Sommer beskjeftiger c. lOO oghver V inter c. 40 M ennesker. D er brydes efter et G jennem snit for A arene 1866— 1870 aarligt 520 K bfavne eller 145,600 Centner, hvis Værdi m ed H ensyn til den A fgift, der h eraf erlæ gges til S taten, beregues til 600 Rdlr. pr. K bfavn eller i det H ele til 312,000 Rdlr. K ryoliten , der væ senligst bruges til at frem stille Soda af, udføres til D anm ark, E ngland og Am erika; den første Fabrik her i L andet til at frem stille Soda af K ryolit — den var tillige den første i V erden — anlagdes 1852. — T ilvirkningen af T ø r v her i L andet er betydelig. M ed H ensyn til L andets T ilvirkning af B elysningsm idler, og hvad dermed staar i F orb in d else, da har de senere Aar og navnlig den i saa store Mængder frem kom ne S tenolie i høj Grad indvirket paa den; m edens her i Finansaaret 18G6/6i Kun fortolded es 4,236,583 Pd. O lier ( l3/* Pd. = 1 P ot), fortoldedes her W '°/n 9,184,898 Pd. E fter F olk etæ llin gen i 1870 er der i h ele L andet af L y s e ­ s t ø b e r e kun 58 H ovedp. m ed ikke flere end 4 M edhj., og i alle K jøbstæderne (K jøbenhavn ikke m edregnet) er der kun 6 fabrikm æ ssigt drevne L ysestøberier. A f Tælle var O verskudsindførslen 1866/m 832,037 Pd., der udgjorde en Værdi af 186,342 R d lr., i 1810/ii var O verskudsindførslen kun 132,438 P d ., der udgjorde en Værdi af kun 23,797 Rdlr. A f T æ llelys fortoldedes der 18™/ii 1958 Pd. og af andre LyB (M argarin, Stearin osv.) 65,123 Pd. A f uforarbejdet V ox indførtes her 5246 Pd., m en U dførslen heraf var 24,255 Pd. — D en samm e Indflydelse, som Stenolien har haft paa L ysestøberiern e, har den ogsaa haft paa T ilvirk­ n ingen af R apsolie. D et til R apsdyrkning benyttede A real var vel i 1866 28,264 Tdr. Ld. e. ‘/ioo af L andets sam lede besaaede A real (næ sten 9000 paa F yen, 3000 i R anders Am t og 2500 i T histed Amt), hvilket var 15,392 Tdr. L and meTe end i 1861, m en denne Frem gang maa utvivlsom t være ophørt. M edens der i A aret 18r,0/61 var en O verskuds u d fø rsel af 78,834 Tdr. Raps til en Værdi af 1,103,676 R dlr. var der 1810/ii en Overskuds in d fø r se l af 8,572Tdr. til en V ærdi af 122,865 R d lr., og m edens der i 18G6/Ci var en Overskuds u d fø rsel af 4,361,171 Pd. O lie­ k ager, var der i 18n%> en Overskuds in d fø r se l af 3,633,551 Pd. til en Værdi af 136,258 Rdlr. O gsaa H ørfrø er der den samm e B evæ gelse m ed; 18,c/6i over­ u d fø rtes her 10,636 T dr., i IS10/™ ov erin d førtes^ h er 40,489 Tdr. til en Værdi