DenNordiskeIndustriOgKunstUdstillingKjøbenhavn_1872

10

Danmark. K la s s e 4 .

A rkæ o lo g isk e G je n s ta n d e , d e r g iv e B id ra g t i l O p ly sn in g om A rb e jd e ts H is to rie . N a tio n a ld r a g te r og lig n e n d e G je n s ta n d e , d e r v ise B e fo lk n in g e n s L e v e v is og A rb e jd s- m aade. K jendskab til Landets første B eboere er væ senligt opnaaet ved Jordfund (K jøkkenm øddinger, M ose- og Gravfund). I den æ ldste Tid ( S te n a ld e r e n ) kjendtes kun raa Sten- og B enredskaber sam t plum pe L erkar, først sen ere, i B r o n c e a ld e r e n (fra om trent 1000 Aar før K risti F ød sel til om trent 200 Aar efter K risti F ødsel) optræder M etaller: B ronce (en B lan din g af K obber og Tin) sam t Guld. Paa den Tid forstod m an her i L andet at støbe M etaller sam t at væ ve. E fter B roncealderen kom J e r n a ld e r e n , der gaar h elt ned i den historisk e T id, og i hvilken der spores en stærk rom ersk Indvirkning. I denne T id komm er Jern, Sølv, Glas og Skrift (Runer) i Brug. I den æ ldste Tid var Kam p den frie M ands H ovedbeskjæ ftigelse; Jordbrug og Haandvæ rksByssel var væ senlig T ræ llegjerning. E fterhaanden som Sæderne form ildedes (K ristendom m ensIndførelse) arbejdedeH aandvæ rksklassen sig opad. I B egynd elsen var det for dens M edlemm er nødvendigt at slutte sig samm en til indbyrdes B esk yttelse, og herved frem kom de saakaldte G ild e r , der efter­ haanden voxed e saa betydeligt i M agt, at Staten ofte satte sig til Opgave at fortræ nge dem ; de vedb lev im idlertid, og fra dem udgik de senere Tiders L a v s v æ s e n . — O prindeligt blev al Industri dreven haandv.ærksmæssigt; den enk elte M ester havde kun 2 å 3 Arbejdere (flere L av forbød at have flere), og saaledes vedb lev det, id et K unst og H aandvæ rk gik H aand i H aand, in d til efter E nevoldsm agtens Indførelse (1660). E fter den T id søgte K ongem agten for at forøge sin A n seelse og sine Indtæ gter at tage Industriens L edelse i sin H aand; ved E nerettigheder, Gaver, L aan, Indførselsforbud og T oldbegun­ stigelser søgte den at frem hjælpe den , m en F orsøget m islykkedes. L andet forarm edes under E nevold sregim entet og derm ed ogsaa de Industridrivende, K unst og H aandvæ rk ad sk iltes, og først efter at Statens Form ynderskab ind i dette H undredaar var ophørt, begyndte Industrien at hæve sig igjen for stærkere og stærkere at gaa henim od en egen lig F abriksudvikling. I A aret 1784 kom den første Dam pm askine her til L and et, 1839 var her 23 F abriks­ dam pm askiner, nu ere de her i H undredevis; 1817 kom det første D am pskib i Gang herhjem m e, 1839 havde L andet 8 D am pskibe, i 1871 87; 1847 aabnedes den første Jernvej her (K jøbenhavn-R oskilde). H vad angaar A gerbruget har det først taget O psving efter Stavnsbaan- dets L øsn in g (Forordn. 20. Juni 1788), og det i 1769 stiftede k g l. d a n s k e L a n d h u s h o ld n in g s s e ls k a b har paa dette Omraade virket overm aade M eget. 1770 prøvedes paa dets F oranstaltnin g første Gang Svingploven her i L an d et, der derpaa efterhaanden h elt fortrængte den tidligere enebrugte plum pe H julplov. Senere er Svensk-H arven, Saa-, K aste-, R ense- og Tærske­ m askiner kom ne til. D ræ ning (R ørlæ gning) er begyndt her om trent 1850. L andets Folkedragter forsvinde mere og mere. 49 A r t ille r ie t , T ø jh u s a fd e lin g e n . Arkæologiske Gjen­ stande, der oplyse om Haandvaabnenes historiske Ud­ vikling fra Krudtets Anvendelse til nuværende Tid. 50 B e r g s ø e , S . A ., A n d ig a a r d , I la n d e r s. En gammel Hjulplov.