DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

B IBL IOTEKET E t b ib l io t e k s u d v i k l i n g kan til en vis grad belyses gennem tal, men disse vil dog kun kunne give et ufuldstændigt billede. Der føres f. ex. ingen statistik over benyttelsen af udlånets og læse­ salenes bibliografier, håndbøger eller fremlagte tidsskrifter. An­ tallet af anskaffede eller udlånte bøger siger langtfra alt om det arbejde, der går forud, indtil værkerne kan stå til lånerens rådig­ hed, valget af dem, anskaffelse, accessionering, indbinding, op­ stilling, fremtagelse og påpladssætning m. m. Den tid, det tager at finde den rigtige litteratur frem til lånere, der kun kan angive emnet for deres ønsker, men ikke nogen bestemt bog eller tids­ skriftsartikel, lader sig ikke opgive i tal. Men de oplysninger, som tallene kan give om perioden 1908—58, skal dog indledningsvis meddeles. I 1908 bestod personalet foruden af 1 medhjælper kun af 1 bibliotekar, Raphael Meyer, der døde i 1925, og hvis betydning for biblioteket har fundet et smukt udtryk i det relief, udført af Utzon Frank, der blev opsat på læsesalen i 1927. I 1958 består personalet af 1 bibliotekar af 1°, 2 bibliotekarer af 2°, 1 biblioteks­ assistent af 1°, 2 biblioteksassistenter af 2°, 3 kontorassistenter, 1 bogbinder, 1 heftedame og 1 betjent (halvdagsstilling). Bibliotekets bevilling på finansloven 1908/09 var 4000 kr., den er i 1958/59 76.000 kr. til samtlige udgifter med undtagelse af lønninger til det faste personale. I 1908 var bogbestanden 42.500 bind, i 1958 er den ca. 216.000 bind, svarende til ca. 2850 hyldemeter. I 1909 var antallet af udlån 4393 bind, i 1957 var det 16.497 bind. Hertil kan lægges antallet af leverede fotokopier, der i 1957/58 var 2563 optagelser. Biblioteket havde ingen fotografisk service i 1908. Det må bemærkes, at nye regler for opgørelsen af udlånstallene har reduceret disse i væsentlig grad. I 1908/09 blev biblioteket holdt åbent daglig i 5 timer med undtagelse af en sommermåned, hvor det var helt lukket. Nu er åbningstiden i 9 af årets måneder 12 timer daglig (lørdage dog kun 7 timer), i juni 9 timer, i juli-august 5 timer daglig. 93

Made with