DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958
af 19. marts 1918. Samme år generhvervedes den grund, der ved oprettelsen var blevet frasolgt til Københavns Sygehjem, med bygninger, og ved lov af 3. juni 1919 udvidedes Højskolens lærer stab. I 1926 var bygningsudvidelserne afsluttet og Ellingers værk ført til ende til stor gavn for Højskolen. Derudover indførtes ad skillige fornyelser og nyskabelser i Højskolens liv. Undervisnings- og eksamensplaner blev omarbejdet og moderniseret, årsfesten blev indført 1917 og givet en stilfuld form, årsskriftet blev stiftet, og modtagelsen af nye studerende og afskeden med kandidaterne skete under festlige former. Havde Højskolen før ført en noget tilbagetrukket tilværelse, så blev den nu kendt i vide kredse både hjemme og ude. Perioden 1916—28 hører til de frodigste i Hø j skolens historie. Professor A. W. Mørkeberg, som efterfulgte Ellinger, beklædte direktørposten fra 1928 til sin død 1933, og disse år var en periode med mangehånde vanskeligheder. Højskolens udvidelser, som efter datidens målestok havde kostet mange penge, var blevet udsat for ublid kritik, og selv om denne måtte synes ubillig, var den dog medvirkende til, at Højskolen i en årrække havde van skeligt ved at få berettigede ønsker gennemført. Dertil kom, at statens sparebestræbelser gav sig udslag i gentagne nedskæringer af afdelingernes i forvejen sparsomme annua, således at der efter hånden indtrådte en formelig nødstilstand, som ikke mindst ramte Højskolens bibliotek. Dette var en lidet opmuntrende situation for Højskolens direktør. A. W. Mørkeberg varetog imidlertid direk tørpligterne med megen nidkærhed og interesse, og han repræ senterede Højskolen i en vanskelig tid med værdighed både indad til og udadtil. Han karakteriseres ganske godt ved følgende situa tion. Ved sin tiltræden fik han af Ellinger overrakt en nøgle med den oplysning, at den kunne åbne alle Højskolens døre. Han sva rede, at det var hans håb, at den også ville kunne åbne alle hjerter for ham. Det anså han for langt vigtigere — og det kunne den. A. W. Mørkeberg blev en afholdt direktør. 1933—39 var professor Carl H. Hansen Højskolens direktør. Han var den smidige forhandler med skarpt blik for de mulig heder, en foreliggende situation kunne rumme. Han havde beslut somhed og handlekraft, hans optimisme var uopslidelig, og han 74
Made with FlippingBook