DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

ikke lykkedes. Man har vel ikke ad den vej villet give vore kon­ kurrenter en oplagt chance. Jævnsides med raceforbedringen er gået årelange, omfattende undersøgelser og forsøg med grisenes forplejning og ernæring, fra før de ser dagens lys, til de ca. et halvt år senere ender deres korte liv på slagteriets skafot. Forsøgsarbejdet, der har haft nær tilknyt­ ning til Højskolen, har givet udmærkede resultater. Man taler nu ikke længere om „svineheld" i avl og opdræt. Resultatet lader sig nøje forudsige, blot landmanden følger ernæringsfysiologers og forsøgslederes anvisninger, og det gør han gerne. Næppe noget andet levende væsen i Danmark plejes og forkæles ernærings­ mæssigt som grisen. Den tilbringer sin barndom i en „klimastald" skiftevis ved patten og sovende i kunstig højfjeldssol. Den proppes under opvæksten med alle mulige vitaminer, hormoner og anti- biotica, samt hvad fysiologerne i øvrigt kan hitte på af vækstfrem­ mende substanser, og den holdes på en nøje afbalanceret diæt med alle nødvendige næringsstoffer i de rette mængdeforhold. Den skal bare vokse, og det gør den — i stadig hastigere tempo. Omhyggeligt kontrollerede forsøg med masser af dyr har vist, at bacongrisens gennemsnitlige tilvækst i de sidste 50 år er steget fra 536 til 680 g om dagen. Den vokser nu til slagtevægten (90 kg) på 181 dage, mens den tidligere var 198 dage om det, og den for­ tærer nu kun 3.01 foderenhed (kg byg) pr. kg tilvækst imod den­ gang 3.83, d. v. s. „nyttevirkningen" ved svineopfedning er blevet forøget med ca. 30 pct. Opfostring og tilvirkning af baconsvin er rationaliseret i en så­ dan grad, at der med god grund kan tales om „svineindustri“ og „svinefabrikker", hvori der arbejdes lige så effektivt som ved samlebåndene i en moderne automobilfabrik. Svineantallet i Dan­ mark har længe ligget omkring 5 Y 2 mill., og der eksporteredes i 1956 svineslagteriprodukter til en værdi af ca. 1400 mill. kr. Der berettes et sted i den nordiske mytologi om en galt, Særim- nir, af hvis ryg flæsket voksede ud lige så hurtigt, som heltene i Valhalla bortskar og fortærede det. Denne myte er nu virkeliggjort, ja, gjort til skamme med de bjerge af flæsk, der skæres af vor tids Særimnir, den danske svineindustri. De var en overgang (1931— 32) så kolossale, at markedet helt brød sammen under dem, og nu 60

Made with