DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

forskellige fodermidler som roer, korn, græs og oliekager. End­ videre på at bestemme proteinbehovet såvel for malkekøer som for ungkreaturer og svin o. s. v. Fodringsforsøgene fik et værdifuldt supplement i 1916 ved oprettelsen af et dyrefysiologisk laboratorium med tilhørende respirationsapparat ved Højskolen, hvormed det enkelte dyrs livs­ funktioner og behov for visse stoffer og stofgrupper lader sig følge og konstatere mere eksakt end i de dyrehold, der benyttes ved fodringsforsøgene. Til disse er senere føjet fodringsforsøg med heste, høns, pelsdyr og kaniner. 1 1947 blev to store gårde ved Hillerød, Faurholm og Trolles- minde, gjort til hjemsted for „stationære" forsøg som delvis erstatning for de foran omtalte ambulante. Der blev derved skabt mulighed for et snævert samarbejde mellem fodringsforsøgene og det tæt ved liggende Statens Forsøgsmejeri, hvorved bl. a. foderets indflydelse på mælkens kvalitet har været undersøgt. Disse institu­ tioner har gennem årene udført et fortjenstfuldt arbejde til megen nytte for husdyrbruget, og de besøges årligt af en mængde fagfolk på studierejser fra andre lande. Husdyrbrugsforsøgene blev i 1933 administrativt skilt fra H ø j­ skolen og henlagt direkte under landbrugsministeriet med Statens Husdyrbrugsudvalg som øverste ledelse. Forsøgene har stadig direkte tilknytning til Højskolen, idet dens lærere i husdyrbrugs­ fagene, som foran omtalt, tillige leder de praktiske og teoretiske forsøg med heste, svin og fjerkræ. Den seneste udbygning af arbejdet med at højne vor dyriske produktion er indretning af det andetsteds omtalte sterilitetsinstitut ved Højskolen. Af mænd, der har gjort sig særlig fortjent på husdyrbrugets områder, kan nævnes F. V. A. Prosch, der var Højskolens første lærer i dette fag, hans efterfølgere H. Goldschmidt, Lars Frede­ riksen og Johs. Jespersen samt Holger Møllgaard, der i tiden 1911—1956 beklædte stillingen som professor i fysiologi ved H ø j­ skolen og herunder tillige på udmærket måde forestod indretnin­ gen og ledelsen af dens dyrefysiologiske laboratorium. Dertil kommer en mængde husdyrbrugskonsulenter og landbrugslærere, som har formidlet videnskabens resultater, så de hurtigt har kun­ net udnyttes af det arbejdende landbrug med fortrinligt resultat. 56