DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

somhed. I disse virksomheder anstilles hvert år et meget stort antal dyrkningsforsøg. Heri afprøves virkningen af gødninger enkeltvis og i kombination, ydedygtigheden af de forskellige kulturplanters sorter og stammer, bekæmpelsesmidler mod ukrudtsplanter og skadedyr m. m. Planteavlsforsøgsvirksomhedens vækst og udvikling markeres af navne som T. Westermann, Th. Madsen Mygdal, F. Kølpin Ravn, L. Helweg, K. Hansen og Karsten Iversen, mænd, der er udgået fra Højskolen som kandidater eller har virket ved den som lærere. Desuden af en mængde landbrugskandidater, der som planteavlskonsulenter har formidlet forsøgsresultaterne med en heldig kombination af deres indgående kendskab til praktisk land­ brug og den teoretiske viden, de har erhvervet sig ved studiet på Højskolen. En anden faktor, som har bidraget stærkt til at øge og forbedre vore afgrøder, er planteforædling. Dens formål er tiltrækning af nye sorter og stammer af kulturplanter med forbedrede egenska­ ber såsom større ydedygtighed i al almindelighed, øget stråstivhed hos kornsorterne, bedre kvalitet som f. eks. et højere sukkerind­ hold hos sukkerroen, forøget resistens overfor angreb af plantesyg­ domme og skadedyr m. m. Planteforædling er en ældgammel kunst, der i umindelige tider har været udøvet alene på erfaringens grundlag. Nu hviler den helt på den moderne arvelighedslæres eksakte regler, som plante- forædleren af i dag derfor nødvendigvis må være fortrolig med. Et afgørende bidrag til denne videnskabs hastige udvikling blev ydet af W. Johannsen, der i tiden 1890—1905 beklædte stillingen som lærer i plantefysiologi ved Højskolen. I en nu klassisk afhand­ ling, der udkom i 1902, angav han princippet for „de rene lin je r4 i arvelighedslæren, påviste, at der må skelnes skarpt mellem be­ greberne „anlægspræg“ og „fremtoningspræg4 hos individet, at det første var konstant og upåvirkeligt af ydre faktorer, og at det sidste måtte opfattes som en sum af arveanlæg og vækstvilkår. Dermed skabtes mulighed for arvelighedslærens videre udvikling på eksakt grundlag og for dens mangesidige, betydningsfulde ud­ nyttelse såvel i plante- som i husdyravlen. 47