DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

opgave skulle være at fremstille serum, vaccine og andre bakterio­ logiske præparater til bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos husdyrene. Ved laboratoriet ansattes en kongelig udnævnt for­ stander til ledelse af forefaldende videnskabeligt arbejde, men uden pligt til at deltage i Højskolens undervisningsarbejde. Til opførelse af de nødvendige bygninger fastsattes i loven et beløb af „indtil 328.000 k r.“. Forslag til den næste store udvidelse blev vedtaget som lov den 19. marts 1918. Der brydes deri på afgørende måde med det p rin­ cip, der hidtil har været fulgt ved tildeling af statsbevillinger til Højskolen. Da hele loven kun er på ca. ti linier, kan den her cite­ res in extenso. „Der foretages ved den kgl. Veterinær- og Landbo­ højskole samt ved Statsfrøkontrollen en Række Bygningsudvidelser paa Grundlag af de i Rigsdagen forelagte og af Landbrugsmini­ steren ved Lovens Stadfæstelse fremlagte Planer. De hertil for­ nødne Beløb bevilges paa de aarlige Finanslove. For Finansaaret 1918—19 stilles et Beløb af 1.000.000 Kr. til Raadighed. Gennem­ førelse af disse Byggearbejder lægges ind under et Byggeudvalg bestaaende af Højskolens Direktør som Formand og følgende 4 Medlemmer: Departementschefen i Landbrugsministeriet, et Med­ lem valgt af Højskolens Undervisningsraad og et Medlem af hvert af de to Ting. Honoraret til Byggeudvalget fastsættes paa Finans­ loven “. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke denne gang i loven fikseres et bestemt beløb til dækning af byggeomkostningerne. Udgifterne afholdes efterhånden på de årlige finanslove, og der indledes flot med en første rate på en million. Byggeudvalget under ledelse af skolens direktør, H. O. G. Ellinger, er ikke bundet af bestemte årsbudgetter, men skal blot gennemføre udvidelsen i henhold til planer, som vel har været fremlagt i rigsdagen, men hvis detailler må formodes tildels at være udformet, efterhånden som byggearbejdet skred frem. Udvalget fik, som man ser, ret frie hænder med god lejlighed til at gennemføre en række hårdt tiltrængte udvidelser, og lejligheden blev ikke forpasset. Som nærmere omtalt andet sted rejstes der i de kommende 8 år på Højskolens grund en række bygninger, og udvidelsen omfattede tillige købet af et stort bygningskompleks på Rolighedsvej. 31

Made with