DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

Carl Mar: Møller, der siden 1919 havde været fast videnskabelig­ assistent ved afdelingen og redaktør af Dansk Skovforenings to tidsskrifter, samt i 1925/26 været på et års studierejse i Europa. I foråret 1928 blev A. Howard Grøn, lige hjemkommet fra et halvt års konstitution som skovrider på 2. Sorø og V 2 års studie­ rejse i Europa ansat som fast videnskabelig assistent ved Skov­ brugsafdelingen og overtog straks med undervisningsrådets tilla­ delse undervisningen i skovbrugsøkonomi. Fra samme tidspunkt overtog professor Møller historie og statistik fra professor Helms, og få år efter, 1/9 1930, tog Helms sin afsked, hvorefter fag­ fordelingen blev ordnet således, at Møller overtog skovdyrknings- læren, vare- og handelslæren samt træmålingslæren, medens Grøns fag blev skovbrugsøkonomi, administrationslære samt h i­ storie og statistik. Bortset fra de tidligere omtalte opdelinger af de største skov­ brugsfag forblev ordningen herefter uændret indtil 1948, da P. Moltesen ansattes som fungerende professor (udnævnt 1951) med fagene teknologi og savværksdrift, vare- og markedslære samt planlægningslære som arbejdsområde. Da professor Grøn fra 1951 ønskede at overgå til anden virk­ somhed (administrationschef for Løvenholmfondet), efterfulgtes han på lignende måde af Niels K. Hermansen (udnævnt 1954), der altså overtog fagene skovbrugsøkonomi, skovbrugspolitik og skovbrugshistorie. Begge de to nye professorer var uddannet indenfor statsskov­ væsenet. Moltesen havde som den otte år ældre nået at være nogle år ude i praksis, hvor han bl. a. havde været to gange konstitueret som skovrider, og desuden havde han i 1941—42 været assistent ved Skovbrugsafdelingen. Det er næppe rimeligt at fordybe sig i de nulevende 4 profes­ sorers arbejde. Kun bør det nævnes, at professor Grøn i sin funk- tionstid skabte en anselig lærebygning indenfor de økonomiske fag, markeret udadtil af en række trykte lærebøger. Men i øvrigt er alle fag undergået betydelige udvidelser og uddybninger, således som det vil fremgå af det foregående. Medens det er en kendt ting, at samarbejdet mellem profes­ sorerne Prytz og Oppermann ikke var videre intimt (fløjdøren 324