DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

følge af de meget store videnskabelige fremskridt siden århun­ dredskiftet både indenfor de egentlige landbrugsfag, hvilke frem­ skridt dels har præciseret målsætningen, dels har stillet krav om nye midler indenfor den kulturtekniske vandbygning og inden­ for de teoretiske emner, der danner grundlaget for de mere prak­ tisk betonede fag. Det er her rimeligt at fremhæve den intensive forskning indenfor den teoretiske hydraulik og geoteknikken, som navnlig har fundet sted i de sidste ca. 40 år, og som har bevirket, at den ældre vandbygningskunst, der i væsentlig grad støttede sig til empirisk viden samlet gennem fortiden, nu i mangt og meget er erstattet af en vandbygningsvidenskab baseret på teoretiske betragtninger, hvis rigtighed demonstreres gennem laboratorieforsøg. Denne udvikling, der begyndte med Froudes (1871) og Reynolds’ (1883) berømte forsøg, er nu så vidt fremme, at næppe nogen ansvarlig tekniker ville turde gennemføre et kompliceret vandbygningsarbejde, førend projektet nøje er prø­ vet i en model i passende målestok, og de derved indvundne resultater er omsat til prototypens mål ved hjælp af rationelle modellove. Noget ganske tilsvarende gælder for den lidt yngre geotekniske videnskab, hvis resultater bl. a. muliggør en langt sikrere projektering af bygværker af jord. Det har hidtil været og vil naturligvis også i fremtiden være afdelingens opgave at følge med i denne forskning og indpasse dens resultater i undervisningens rammer, således at en nødven­ dig fornyelse og supplering kan finde sted. Men selv om det ikke kan forventes, at afdelingen skal drive en selvstændig og fun­ damental forskning indenfor alle grene af undervisningens vidt­ spændende område, ville det dog være rimeligt, om afdelingen kunne tage de forskningsopgaver op, der foreligger indenfor det område, der danner tyngdepunktet i dens virkefelt: den kultur­ tekniske vandbygning, som forskningsmæssigt har sit naturlige hjemsted ved Højskolen. Hidtil har denne opgave dog kun kunnet løses i beskedent om­ fang alene af den grund, at der ikke er knyttet noget egentligt laboratorium til afdelingen. Det forventes, at et sådant vil blive indrettet i en af Højskolens nybygninger, og midlertidigt er der stillet nogle lokaler til rådighed i etablissementet „Gimle“, således 306

Made with