DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

metriens betydning for kortlægning i store målforhold er aktuali­ seret, har afdelingen set det som sin opgave at have en mere specialiseret fagmand blandt sit personale. Med henblik herpå har afdelingens inspektør, landinspektør A. Voldum deltaget i større og mere indgående kurser i Schweiz, Tyskland, Holland og Italien ved internationalt anerkendte forskningscentrer. Det er tanken i fremtiden at intensivere undervisningen i fotogrammetri ved afdelingen. I øjeblikket er den kun af orienterende karakter, bl. a. fordi der kun rådes over et meget beskedent instrument­ udstyr, der dog på gavnlig måde er suppleret med en Zeiss- Multiplex udlånt fra Geodætisk Institut. Som foran anført er det karakteristisk for den danske land- inspektøruddannelse, at den afsluttes med store, selvstændige eksamensarbejder, for landmålingens vedkommende omfattende opmålings- og kortlægningsarbejder. Disse arbejders nøjagtighed vurderes på grundlag af en prøvemåling, hvorved et udvalgt an­ tal punkter koordineres. De således fundne koordinater sammen­ lignes dels med de koordinater, der fremgår af eksaminandens opmåling, dels med dem, der fremgår af kortet. Beregningsmeto­ den, som er et smukt eksempel på anvendelse af en elementudjæv­ ning, er først angivet af L. H. F. Oppermann (1857) og senere underkastet en udvidet bearbejdelse med videregående hensyn­ tagen til papirindkrympninger af Aa. Klenum (1929). Siden da er Klenums metode benyttet ved afdelingens kortprøver. Denne rationelle nøjagtighedsvurdering af opmålingsarbejderne anses for meget vigtig, men den beslaglægger afdelingens personale i adskillige af årets måneder. Dette personale var længe utilstrækkeligt. Indtil 1939 havde afdelingens bestyrer som medarbejder kun én videnskabelig as­ sistent og derudover løst antaget medhjælp på tegnesal, ved øvel­ serne i marken og til visse beregningsarbejder. I 1938 ansattes en halvdags teknisk medhjælp, 1946 omdannedes assistentstil­ lingen til en inspektørstilling, og i 1950 ansattes derudover en fast videnskabelig assistent, landinspektør Johs. Steffensen, som i 1954 udnævntes til amanuensis. Denne forøgelse af afdelingens personale er først og fremmest begrundet i afdelingens stærkt forøgede arbejde på grund af det stigende antal studerende, men

298