DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

og i 1929 forsøg med proteinrige kraftfodermidler som erstatning for skummetmælk samt forsøg med tapiocamel. I 1931 udkom der ikke mindre end 3 beretninger vedrørende skummetmælk, sukker­ roer og kogte kartofler. Indtil 1953 er der i alt udsendt 16 beret­ ninger om fodringsforsøgene med slagterisvin, omfattende — for­ uden de allerede nævnte fodermidler — forsøg med tørt og op­ blødt foder, proteintilskud, mineralstoftilskud, majsflager, lucer­ nemel, grøn lucerne, ensilage af rå og kogte kartofler, svinenes vedligeholdelses- og produktionsfoder, majsens og forskellige A - vitaminrige produkters vitaminvirkning, rugens og hvedens „bio­ logiske “ værdi, fodring med skjoldbruskkirtler samt forsøg med valle. Beretningsrækken sluttede i 1953 med en meget omfattende redegørelse for proteinrige kraftfodermidler som erstatning for skummetmælk. Med svineproduktionens stadigt stigende betydning er det en selvfølge, at alle disse forsøg blev studeret med den største interesse. De omhandlede ikke alene de forskellige foder­ midlers værdi og anvendelighed, men i stadigt stigende omfang tillige fodringens indflydelse på svinenes slagtekvalitet. Fremhæves bør endvidere de omfattende forsøg med søer og pattegrise. I 1938 fremlagdes de betydningsfulde undersøgelser over hæmoglobinindholdet i grisenes blod efterfulgt i 1939 af beretninger vedrørende søernes foderbehov, pattegrisenes leve­ dygtighed og vækstevne samt i 1940 forsøgene vedrørende søernes proteinbehov. I 1934 blev den øverste ledelse af de sammenlignende forsøg med svin fra statsanerkendte avlscentre overtaget af Johs. Jesper­ sen, der desuden var medlem af Landsudvalget for Svineavlens Ledelse fra dets oprettelse i 1931. I 1928 overtog Johs. Jespersen desuden fodringsforsøgene med heste, og der blev i alt i hans forstandertid ved Forsøgslaboratoriet udsendt 6 beretninger om resultaterne omfattende trækhestens foderbehov, anvendelsen af roer, cellulose og forskellige kraft­ fodermidler ved hestenes fodring samt praktiske undersøgelser over hestenes fodring på husmandsbrug, mellemstore og store bøndergårde. Johs. Jespersen var bl. a. medlem af statshingste- kommissionen for 1. skuekreds fra 1922 til dens nedlæggelse i 1927

27.9

Made with