DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

iremhæve, at der kun kan blive tale om en økonomisk fodring, når foderets mængde og sammensætning står i det rette forhold til koens vægt og ydelse. For at skaffe sig fast grund under fødderne fik han iværksat det ene forsøg efter det andet, for det meste uden nogen som helst statsstøtte. I første række skal de i 1902—03, 1903—04 og 1910— 11 gennemførte „rentabilitets-fodringsforsøg“ nævnes. Når han iværksatte et forsøg med et eller andet foder­ middel, var baggrunden altid rentabiliteten for vedkommende foderemnes anvendelse i praksis. A f sådanne forsøg er der grund til at nævne: forsøg med „Lucerne som Staldfoder“ (1913 og 1914), med „Lucernehø“ (1916— 17 og 1917— 18), til belysning af „Roer­ nes Produktionsværdi ved forskellige Foderkombinationer“ (1914 — 15 og 1919—20) og med „Skummetmælk som Erstatning for Oliekager“ (1917— 18). I 5 måneder af 1911— 12 havde Goldschmidt 4 køer opstaldet i en af Højskolens klinikstalde. Køerne blev benyttet til fordøje- lighedsforsøg. Med de begrænsede midler, han rådede over til sin forsøgsvirksomhed, kunne der ikke blive råd til assistenthjælp ved udarbejdelse af en beretning om forsøget. Og det lykkedes ikke Goldschmidt at få samlet det meget store materiale, bl.a. de mange analyser af foder, mælk, gødning og urin, og at få udarbejdet en beretning. Selv om de fodernormer, som Goldschmidt udarbejdede på grundlag af resultaterne fra sine forsøg, ikke blev de endeligt standardiserede normer for malkekvægets fodring, var hans forsøg og hans stærkt inciterende vejledning på fodringens område i høj grad med til at bane vejen for en hensigtsmæssig sammensætning af køernes foder og en økonomisk fodring i det hele taget. Goldschmidt var også utrættelig i at foreholde landmændene, at fodermidlernes næringsværdi skal bedømmes efter deres ind­ hold af proteinstoffer, kulhydrater m. m. I forbindelse med denne side af sagen kom han i årene omkring 1909 ind på forskellige forhold vedrørende vor foderstofhandel. Bl. a. gjorde han gæl­ dende, at der måtte kunne opnås betydelige fordele ved at købe oliekagerne i findelt tilstand og i et til produktionsformålet pas­ sende blandingsforhold. Straks mødte denne plan fra visse sider stærk modstand, men at det var en livskraftig idé, som Gold-

272

Made with