DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

kontrollen K. Dorph-Petersen og inspektør ved Statsfrøkontrollen Chr. Stahl. Fra 1/4 1929 blev assistent ved afdelingerne for land­ brugets plantekultur og landbrugets jorddyrkning Axel Johs. Pedersen udnævnt til professor i landbrugets plantekultur. Under professor Axel Pedersens sygdom er fra 1/9 1957 amanuensis P. Norup Pedersen konstitueret som professor i faget. Landbrugets plantekultur omfatter landbrugsplanterne og deres dyrkning. Forædling og fremavl, herunder sædefrøets egenskaber og undersøgelse, indgår således i faget, endvidere sædskiftet samt de enkelte landbrugsplanters dyrkning til forskellige formål: foder, sædefrø og udnyttelse i industrien. I hovedsagen er fagområdet bevaret uforandret fra 1923 til 1958. Mindre afsnit som ensilering og ukrudt blev ved delingen i 1923 henlagt til landbrugets jorddyrkning, men disse afsnit er fra 1930 overflyttet til landbrugets plantekultur. Ved fagdelingen i 1923 blev navnlig undervisningen i planteforædling udvidet væ­ sentligt. Den moderne arvelighedsforskning udviklede sig med rivende hast fra omkring 1900, og rationel planteforædling blev iværksat på samme tid herhjemme og i udlandet. Betydelige frem­ skridt af forædlingsarbejdet blev opnået i løbet af få år, og det teoretiske grundlag blev udvidet på basis af den hurtige udvikling af arvelighedslæren. Forsøg og forskning vedrørende plantekultur har været i stærk udvikling fra sidst i det 19. århundrede, og resultaterne har på mange områder og til stadighed givet anledning til ajourføring indenfor faget. Undervisningen omfatter det almindelige kursus og fortsættel­ ses- eller specialkursus. Det almindelige kursus har bevaret samme timetal til undervisningen gennem hele perioden, d. v. s. ca. 110 forelæsninger og 40 timers øvelser, fortrinsvis i frølære. Kun und­ tagelsesvis er nogle få timer anvendt til eksaminatorier. Den ud­ videde erkendelse har forøget fagets stof, og undervisningen på det almindelige kursus er blevet mere summarisk og ufuldstændig til dækning af en højere undervisnings krav. Videregående uddan­ nelse på fortsættelseskursus eller specialkursus er derfor blevet mere og mere påkrævet og har fået stigende tilslutning perioden igennem. Fortsættelseskursus med fast studieplan og mange fag

249

Made with