DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

denne tid i så vid udstrækning som muligt gøres bekendt med alle aktuelle problemer i klinikken. Af den grund er det af stor betyd­ ning, at der daglig i klinikken fra kl. 8 til 9 holdes en konference med deltagelse af i det mindste alle vagthavende kandidater: 4 dagvagter, der er attacheret poliklinikken, 2 kørevagter og 1 ekstravagt, der organiserer medicinindkøb m. v. og tager med på sygebesøg, såfremt der køres med 2 hold, samt nattevagten. Ved konferencen diskuteres problemer og sygdomstilfælde fra gårs­ dagen, og trufne dispositioner godkendes eller kritiseres. Endelig planlægges dagens arbejde. Gennem denne daglige morgenkon­ ference knyttes der også en forbindelse mellem de to tilsynela­ dende væsensforskellige, men i virkeligheden hinanden på ud­ mærket måde supplerende sider af klinikkens virksomhed: poli­ klinikken og den egentlige ambulatoriske virksomhed. Det, der i særlig grad adskiller en stationær dyreklinik — en hospitalsafdeling — fra en ambulatorisk klinik, er, at der i sidst­ nævnte optræder, hvad man kunne kalde et „tredie element“ ved siden af dyret og dyrlægen — nemlig dyreejeren eller dennes repræsentant. Evnen til at forstå, omgås og tale med ham eller hende er noget meget fundamentalt i veterinær praktisk virksom­ hed, og muligheden for at opnå rutine heri må i videst mulig ud­ strækning skabes i klinikken. Medens det i den ambulante virksomhed er nødvendigt, at der altid er en dyrlæge med, og det af tids- og arbejdsbesparende grunde som regel må være dyrlægen, der fører ordet, tager initia­ tivet og træffer de fornødne beslutninger, medens kandidaten bortset fra selve behandlingen må indtage en mere passiv rolle, er situationen ganske anderledes i poliklinikken. Her kan det overlades kandidaten at handle selvstændigt og på eget ansvar, så langt han selv finder det forsvarligt. Dette giver en ganske betydelig træning i selvstændighed og erhvervelse af menneske­ kundskab. Så frie hænder kan selvsagt først gives på et sent sta­ dium af studiet og kræver naturligvis en vis kontrol. Også på dette punkt har morgenkonferencen sin store betydning. Denne dua­ lisme ved ambulatorisk klinik er sammen med dens position ved studiets afslutning noget specifikt for Højskolen, og det må for­ mentlig indrømmes, at man med denne ordning kan tilgodese såvel 236