DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

AMBULATORISK KLINIK A m b u l a t o r i s k K l i n i k lededes indtil 1921 af Gerhard Sand. I dennes funktionstid indførtes veterinær obstetrik som selvstændigt fag ved Højskolen, og under efterfølgeren professor Folmer Niel­ sen oprettedes en speciel fødeklinik, hvor gynækologiske og obste­ triske patienter kunne indsættes og behandles, og hvortil senere knyttedes undervisning i artificiel insemination. Klinikkens per­ sonale bestod fra 1. april 1908 foruden af professoren af en reservedyrlæge og en assistent. Da assistenten mere og mere op­ toges af arbejdet i Fødeklinikken, oprettedes fra 1. april 1937 en assistentstilling med arbejdsområde udelukkende ved Ambulato­ risk Klinik. Efter Folmer Nielsens død i 1950 adskiltes Ambulatorisk Klinik og Fødeklinikken, og til sidstnævnte knyttedes den andrologisk- gynækologiske afdeling ved det nyoprettede Institut for Sterili- tetsforskning. Lederen af Ambulatorisk Klinik normeredes som forstander, og i denne stilling ansattes reservedyrlæge N. O. Chri­ stensen pr. 1/1 1954. Ovennævnte assistentstilling er bibeholdt, og pr. 1/4 1958 er der yderligere oprettet en assistentstilling. Perso­ nalet omfatter nu desuden 2 betjente, den ene faguddannet. I tiden op til den første verdenskrig havde Ambulatorisk Klinik stadig en betydelig praksis i København og byens nærmeste om­ givelser. Patientmaterialet var dog i høj grad domineret af hesten, idet antallet af kvægpatienter var jævnt aftagende, og antallet af hunde og andre mindre husdyr endnu var relativt lille. Det på dette tidspunkt ret repræsentative materiale og specielt det øgede hestehold under den første verdenskrig gav klinikken rigeligt arbejde. Tiden herefter er imidlertid præget af en række afgø­ rende kendsgerninger, som i høj grad har sat sine spor i klinikkens udvikling. Ambulatorisk Klinik måtte ved sin kombination med Afdelingen for Gynækologi og Obstetrik, inden for hvilke fag­ områder der sker en rivende udvikling, meget hurtigt blive sted­ barnet. Hertil kom storbyens vækst, hesteholdets tilbagegang og husdyrholdets tilbagetrækning fra forstæderne, hvilket betød en meget betydelig tilbagegang i den egentlige dyrlægepraksis. 232