DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958
forsøgsstald, der dog først blev en realitet i 1954. Denne forsøgs- stald har muliggjort iværksættelse af forsøg, som tidligere ikke var gennemførlige. Fjerkræholdets stigende økonomiske betydning har medført, at veterinærer i stor udstrækning konsulteres af fjerkræholderne. Som et led i veterinæruddannelsen blev der derfor i 1951 indført særskilte forelæsninger over fjerkræsygdomme. Samtidig blev der i tilslutning til eksamen i Klinik for mindre Husdyr indført eksa mination i fjerkræsygdomme. Fra februar 1958 gennemførtes en udvidet undervisning i fjerkræsygdomme, idet ikke alene antallet af forelæsninger, men også sektionsøvelser blev fordoblet, så de studerende nu skal gå 2 X 14 dage på Fjerkrælaboratoriet. Der vil nu blive afholdt en selvstændig eksamen i fjerkræsygdomme. Personalemæssigt er der også sket betydelige udvidelser. I 1940 beskæftigede laboratoriet 1 veterinær og 1 laboratorieassistent, medens der i dag er ansat 3 veterinærer, 2 laboratorieassistenter, 1 kontordame og 1 betjent. Hele udviklingen har bevirket, at Højskolen den 1. oktober 1956 oprettede et lektorat i fjerkræsygdomme, som blev besat med for søgsleder H. E. Marthedal, der samtidig — ved professor Adser sens tilbagetræden — overtog ledelsen af fjerkrælaboratoriet. H. E. Marthedal. V E T E R IN Æ R R E T SM ED IC IN Lærerstillingen i veterinær retslære, et docentur, senere (1915) omdannet til et lektorat, har fra 1908 såvel som før dette år været knyttet til politidyrlægestillingen i København og det under denne stilling sorterende tilsyn med ind- og udførsel af dyr og det dermed forbundne karantænetilsyn. Til hjælp ved udførelse af de for skellige funktioner og den praktiske undervisning af de studerende på slutningskursus har indtil 1945 været ansat en dyrlæge som heldagsassistent.
Made with FlippingBook