DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

Dette kompleks af fagområder forblev uændret efter Carl H. Hansens fratræden 1934, idet efterfølgeren, professor Vald. Adsersen, ligeledes i kraft af såvel farmaceutisk som veterinær uddannelse beherskede samtlige discipliner. Med sin dybtgående indsigt i bakteriologi og serologi førte Adsersen, som efter kandi­ dateksamen i 1912 i 22 år havde været ansat ved Statens veteri­ nære Serumlaboratorium, afdelingen for fjerkræsygdomme under betegnelsen Laboratoriet for Fjerkræundersøgelser frem til en moderne specialafdeling af afgørende betydning for bekæmpelsen af fjerkræsygdomme. Den vidtspændende virksomhed, der var henlagt under profes­ soratet i farmakologi, vanskeliggjorde imidlertid opbygningen af en tidssvarende farmakologisk institution, som kunne formidle den veterinære udnyttelse af de skelsættende forskningsresultater indenfor den eksperimentelle farmakologi i første halvdel af dette århundrede. April 1950 gennemførtes derfor en nyordning, idet forstanderstillingen for Stationær Klinik for mindre Husdyr og undervisningen i fjerkræsygdomme blev henlagt under det efter P. J. C. Grunth ledigblevne professorat i veterinærvidenskab, som blev overtaget af Vald. Adsersen, der tillige som den eneste veteri­ nære lærer med farmaceutisk uddannelse fortsatte som efor for apoteket og ansvarlig lærer i farmaci og receptskrivning. Profes­ soratet i farmakologi omfattede herefter farmakologi, toksikologi og almindelig terapi og blev besat med dr. med. vet. Svend Dal- gaard-Mikkelsen, der som assistent på den farmakologiske afde­ ling i årene 1945—50 havde studeret eksperimentel farmakologi ved Universitetets farmakologiske Institut. Til rådighed for Afdelingen for Farmakologi, Toksikologi og almindelig Terapi stod tre lokaler i stueetagen og 4 loftsrum bag­ ved apoteket i Højskolens søndre sidebygning. Her indrettedes laboratorier for eksperimentel farmakologisk og toksikologisk forskning samt udførelse af toksiko-kemisk analysearbejde. Tak­ ket være bevillinger, særlig under det europæiske genopbygnings- program, blev afdelingen forsynet med moderne grundudstyr og kunne hurtigt påtage sig retskemiske undersøgelser for offentlige myndigheder ved forgiftninger hos husdyr samt en omfattende rådgivende virksomhed for institutioner og praktiserende dyrlæger. 194