DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

A. Brinkmann. Han var en særdeles dygtig histolog og har forsynet afdelingen med mange mikroskopiske præparater og mikrofoto­ grafier. Den 1. april 1911 fratrådte A. Brinkmann stillingen, idet han blev udnævnt til professor i zoologi ved Bergens zoologiske Museum. Prosektorstillingen har efter Brinkmanns fratræden været beklædt af dyrlæge V. Larsen indtil 1. oktober 1932 og fra 1. december samme år af dyrlæge Anker Hansen. Prosektortitlen er nu ændret til den nye betegnelse amanuensis. 1. december 1955 tildeltes afdelingen yderligere en amanuensisstilling, og i denne ansattes dyrlæge S. Andersen. Ved Højskolens udvidelse i henhold til lovene af 19. marts og 10. august 1918 var det planen, at anatomibygningen skulle reser­ veres anatomi og zoologi, et par fag, der stiller ret store krav til lokaler. For anatomiens vedkommende er især undervisningen i dissektion og mikroskopisk anatomi meget pladskrævende, og des­ uden må der være store lokaler til studiesal og museum. Denne plan blev også gennemført, idet dog Mælkerilaboratoriet fik loka­ ler på 1. sal i bygningens søndre gavl indtil 1939. Ved delingen af bygningen mellem anatomi og zoologi søgte man at samle anatomiens lokaler i stueetagen og zoologiens på 1. sal. Dette lykkedes dog kun tildels; det anatomiske museum samt nogle tilstødende præparationslokaler måtte indrettes på 1. sal. Udvidelsen af anatomiens gulvareal betød selvfølgelig en betyde­ lig forbedring med hensyn til såvel personalets arbejdsværelser som undervisnings- og museumslokaler. Hidtil havde anatomien disponeret over tre små arbejdsværelser for læreren, prosektoren og assistenten, og af undervisnings- og museumslokaler foruden dissektionssalen et stort lokale på 1. sal, der benyttedes til under­ visningen i mikroskopisk anatomi, samt et lokale af tilsvarende størrelse i stueetagen, der dels benyttedes til museum, dels til læse­ stue for de studerende. Disse pladsforhold var alt for trange og upraktiske, og anatomien savnede ganske lokaler til opbevaring af undervisnings- og illustrationsmateriale (tavler, præparater), der måtte opbevares i skabe og reoler på gange og gallerier. Den plads, der blev frigjort ved flytningen af patologisk ana­ tomi og husdyrbrug til bygningen for patologisk anatomi, er ble­ vet udnyttet på følgende måde: 178

Made with