DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

mikken til faget farmakologi og almindelig terapi. Bakteriologi og parasitologi blev særskilte fag, ligesom kød- og mælkekontrol fik hver sin forelæsningsrække, og der forelæstes over serologi, som dog ikke var eksamensfag. En overgang flyttedes alm. patologi og farmakologi tilbage til 2. del (1937), men allerede 1943 overflyttedes de igen til den svul­ mende 3. del, der derfor deltes i afd. A med eksamen efter 2 se­ mestre i almindelig patologi, bakteriologi og parasitologi, beslag­ lære og farmakologi, afd. B efter yderligere 3 semestre og afd. C efter 1 semester med bl. a. vagtstuetjeneste. Af senere væsentlige ændringer skal nævnes, at undervisningen i fysiologi efter i en lang årrække at have været præget af fællesundervisning for vete­ rinærer og landbrugere nu atter gives som ren veterinær under­ visning med henblik på de krav, der i nutiden stilles til den stude­ rendes og til dyrlægens viden. Yderligere er tilkommet undervisning i fjerkræsygdomme, og i 1957 er de mindre husdyrs (og pelsdyrenes) sygdomme henlagt under et særligt professorat. Til undervisningen i fødselshjælp (obstetrik og gynækologi) er knyttet kursus og eksamen i artificiel insemination, og undervisningen i praktisk kødkontrol er blevet betydeligt udvidet, ligesom der holdes kursus i mælkekontrol med særlig eksamen. Det skal nævnes, at hovedkarakteren 3. karakter er bortfaldet og beståelseskvotienten hævet til 4.50 (2. karakter). I fremtiden må der i øget grad også tages hensyn til den almin­ delige husdyrhygiejne og til sygdomsforebyggelse, ligesom det ville være ønskeligt, om der kunne gives et elementært kursus i røntgendiagnostik, og mange andre ønsker kunne opstilles. Der er derfor ingen tvivl om, at der også i den undervisningsplan, hvorpå der arbejdes, vil blive fagtrængsel og mangel på timer, da forhol­ dene er således, at det kun er lidet, der kan overspringes af gam­ mel viden, og den nye tids forskningsresultater må nødvendigvis meddeles studenterne, såfremt Højskolen skal kunne bevare sin position, og dyrlægerne skal kunne tilfredsstille de krav, samfun­ det med rette kan stille til dem, der har fået deres uddannelse på dets bekostning. A. Møller-Sørensen.

176